Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Tyngdepunkt af Linier og Flader. 221 Nedenstaaende Formler angive Tyngdepunktets Belig- genhed for de hyppigst forekommende Linier, Flader og Legemer. I .. Tyngdepunktet af en ret Linie ligger i dens Midt- punkt, og Tyngdepunktet af regelmæssige Flader eller Legemei’ ligger i Symetriaxen eller Symetriplanet. II . . Er for Cirkelbuen ADB — b, Fig. 140, Korden AB = c og Radien GB — r, saa er Buens Tyngdepunkts Afstand fra Centret: rc TG=T‘ III . Tyngdepunktet af et Parallelogram ligger i Diago- nalernes Skjæringspunkt. IV .. Tyngdepunktet i et Triangel A OB, Fig. 141, faar man, naar man halverer to Sider AC og AB og trækker til Halveringspunkterne m og n Linierne Cm og Bn; disse Liniers Skjæringspunkt T bliver da Trianglets Tyngdepunkt. Er Trianglets Høide AH — h, saa er ogsaa Tyngdepunktets Høide over Grundlinien: TF=~h. O V •. Tyngdepunktet i et Paralleltrapezium, Fig. 142, faar man, naar man halverer de to parallele Sider AB og FC, trækker Halveringslinien DE, forlænger Siden BA Fig. 142. F m EK og gjør Forlængelsen BGr = FC og forlænger Siden FC og gjør Forlængelsen FH = AB: trækker man saa Linien HG, saa er denne Linies Skjæringspunkt T, med Linien DE Paralleltrapeziets Tyngdepunkt.