Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst
Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler
År: 1877
Forlag: Den norske Forlagsforening.
Sted: Christiania.
Udgave: Anden bearbeidede Udgave.
Sider: 540
UDK: 62(02) Sch
DOI: 10.48563/dtu-0000123
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
_______________________________
Rodstørrelser.
71
ii n
\ / a V a-
V ~b ~ y:
V b
Regel: En Rod uddrages af en Rodstørrelse ved, at man
multiplicerer Éxponenterne og uddrager den ved
Produktet bestemte Rod af Størrelsen under Rod-
tegnet.
m _
A / n m . n
]/ V a = ia.
Regel: En Rod af en Potentsstørrelse bliver uforandret,
om man multiplicerer eller dividerer Potents- og
Rodexponent med samme Tal.
m m . p m : p
Van — yon.p — y an:p
Regel: Den lige Rod af en positiv Størrelse er baade
positiv og negativ, men af en negativ imaginær,
d. e. umulig; den ulige Rod af et Tal har samme
Fortegn som Tallet.
_____ 3
V4-25 = ± 5; V^25 = ± 5 V— 1 ; V 125 = 5.
Regel: Skal Kvadratroden" uddrages af et Tal, saa gaaes
frem som følger: Tallet inddeles i toziffrede Klas-
ser fra høire Side af eller fra Decimalkommaet,
om Tallet har Decimaler; derpaa tages til første
Ziffer i Roden den nærmeste hele Kvadratrod af
føi’ste Klasse, og til Differentsen mellem dette Zif-
fers Kvadrat og første Klasse føies næste Klasse.
Til Divisor i det derved udkomne Tal tages 20
X den allerede fundne Del af Roden; den ved
Divisionen udkommende Kvotient er da 2det Ziffer
i Roden, dersom dette 2det Ziffer X den brugte
Divisor Kvadratet paa 2det Ziffer ikke bliver
større end Dividenden. Til Differentsen mellem
Dividenden og 2det Ziffer X den brugte Divisor
4~ Kvadratet paa 2det Ziffer føies næste Klasse,
og til Divisoi' tages igjen 20 X den fundne Del
af Roden o. s. v. Paa denne Maade fortsættes
indtil enten Regningen gaar op, eller man ved
Tilføielse af Klasser af Nuller har bestemt Roden
til den Gi’ad af Nøiagtighed, man forlanger.
_______
Exempel: V STJ 48~90 | 49 (5,243
52 — 25 ♦
Divisor = 20 X 5 — 100) 248 (2
2 X 100 + 22 = 204
Divisor = 20 x 5$ = 1040) 4490 (4
4 X 1040 .+ 42 = 4176
Divisor — 20 x 524 = 10480) 31449 (3
3 X 10480 + 32 — 31449