Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

5 raneen med sine Laugsbrsdre. En fuldkommen Sikkerhed var altsaa ikke tænkelig; mange Laug gik til Grunde efter Modernes Forandring. Altsaa en altid temmelig problematist Sikkerhed, der dog gik ud over Consumenterne, en Indretning as Industrien, der erploirerebe Publikum i Laugenes Jnteresse uden dog at gjore nok for disses Sikkerhed, det var det økonomiste Resultat, hvortil Corporationsvæsenet forte. Heller ikke kan man sige om Laugene, at de til Erstatning for den mindre Grad af Sikkerhed, som de ydede de enkelte Mestre, satte disse i Stand til at opsamle Rigdomme. En saa- dan Slrceben kjendes i Regelen ikke i de smaae Forhold, hvori Langsmestrene vare indviklede. Capitalen vilde af sig selv have ansporet til større Anstrengelser, have medført Foretagender, der gik udenfor den snevre Kreds, hvori Laugsarbetdet bevægede sig. Saaledes kunde Capitalisten have anbragt sin Formue i Grund- eiendomme og ved fit Erempel givet ben øvrige Landbefolkning Attvtisning paa et forbedret Agerbrug. Overhovedet maa Ager- bruget modtage Jmpulsett lil sin Udvikling fra Jndustrien, hvad der yderst vansieligt kan stee, naar denne drives laugsmcrssig. Det er først de store Opfindelser, der ved Maskinkraftens Hjelp simplificere Arbeider, der kan blive Agerbruget til nogen betyde- lig Nytte.*) Hvad Laugsmestrene fortjente, det forbrugte de i Regelen til deres Familiers Underhold og de esterlode deres Sønner og Svigersønner futt Fortsættelse« af deres Bedrift. Privilegiet var deres Capital og de havde ikke Anelse om no- gen anden, ligesom Livet udenfor deres egeti snevre Kreds var dem ganske ubekjendt. Hvad nu Præstationerne i deil bestemte Productionsgreen angaaer, hvormed et Laug beskjæfligede stg, da maa det viftnot indrømmes, at den udelukkende Henvendelse af Tanken paa et bestemt Arbeide, den fuldkomne Jgnoreren af Alt, hvad der laae udenfor den givne Virkekreds, den vedvarende Overlevering as de foregaaende Slægters Erfaring, kunde uddanne visse Kunst- *) See herom: List: System der nationalen Oekonomie Pag. 224 sg.