Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

4 som gjorde Retssikkerheden heist preccer. (Dunoyer liberté de travail 1. p. 265). Men til Gjengjeld for den Skade, som Laugene saaledes paaførte de Uberettigede, sikkrede de deres privilegerede Medlem- mer en Eristents. Deres Statuter hindrede Overfyldning. Der gaves sluttede Laug, som kun admitterede et vist Antal Mestre. Og selv, hvor de ikke vare sluttede, faldt det dog ikke Mestrene vanskeligt gjennem deres Jndflydelse paa øvrigheden at forhindre nye Etablissements. Nepotismen havde endog paa sine Sleder en legal Berettigelse*). Privilegiet traadte i Stedet for den nyere Tids industrielle Drivesjeder, Capitalen. Privilegiet om- fattede for Resten ogsaa Svende og Drenge, hvoraf Mesteren kun var berettiget til at antage et vist Antal. Trods det strenge disciplinære Forhold mellem Over- og Underordnede, vare de dog paa en Maade i social Henseende Ligemænd. Mesteren saae i Svenden og Drengen Folk, der vare bestemte til at opnaae den samme Stilling som han. De udgjorde tilsammen en Huns- stand (Riehl: die bürgerlich^ Gesellschaft). I den moderne Fabrikindustrie findes naturligviis intet saadant Forhold. Der er ikke en af 1000 Arbeidere, som er bestemt til at opnaae en Arbeidsherres Stilling, og denne træder heller ikke i noget per- sonligt Forhold til den enkelte Arbeiber. Man kan saaledes sige, at Baabe Mesterens og Svendenes Stilling var temmelig sikkret ved Laugsindretningen. Dog ikke aldeles: thi Handelens Op- sving i de større Byer maatte ogsaa indvirke paa Haandvcerket, som derved kunde blive sat istand til at levere baade bedre og billigere Varer end de i mindre Byer etablerede Mestre. Man maatte altf aa søge Protectionstold, for ikke at forarmes. Men herved vilde just Ubilltgheden mod Consumenterne komme til at fremtråde paa den grelleste Maade. Hvorfor siulde de ikke have Ret til at forsytte sig, hvor de fandt det billigst? De vare jo dog ikke tvungne til at lade arbeide hos en bestemt Mester; den Enkelte kunde dog ikke være sikker paa at holde sig i Concur- *) Bergso; Om Laugsvæsen og Næringsfrihed Pag. 17.