Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

Forfatter: F. Beck

År: 1856

Forlag: J.G. Salomon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 85

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
3 industrielt Samfund havde saaledes dannet sig, hvori Arbejdets forstjellige Brancher vare sordeelte mellem Laugene; men denne Arbejdsdeling er himmelvidt forskjellig fra den, som gjelder r Nutidens store Jndustrie. Thi medens denne ved sin Deling tillige forener en Mængde Kræfter til en fælleds Produktion, havde i Laugene deir enkelte Arbeider den Opgave selv at pro- ducere noget Heelt. Deri var Tilbøjeligheden til Afspærring og Begrændsning given, til at vaage over, at ingen Uvedkommende gjorde Jndgreb i Professionen. Som sagt havde denne corpo- rative Afslutning sin store Nytte i politisk Henseende. De Pri- vilegier, som Sladøvrighederne garanterede Laugene, vedligeholdt hos disse den Localpalriotisme, som var nødvendig rinder Middel- alderens retløse Tilstand, hvor der hvert Oieblik kunde blive Tale om at forsvare Byen mod rovlystne Riddere. Disse Slæder have forberedet den moderne Civilisation, ligesom de paa deres Tid have været kulturens Sæder under det paa Landet herskende Barbaric. Den corporative Organisation af Arbeidet har altsaa i al Fald været en politist Betingelse for Produktionens Frem- gang, hvormeget den end i senere Tider kan have hindret den. Naar Talen er om Laugenes økonomiske Betydning, saa gjelder det først og fremmest at fastholde, at de ere Stadcorpo- rationer. De nægte deres Medlemmer at arbeide paa Landet, hvis Afhængighed af Kjobstaden absolut maa vedligeholdes^ Men derved hindre de Culiurens Fremgang paa Landet, font baade afholdes fra at kjobe Laugsindustriens Produkter til den dyrere Priis, som gjelder i Staden, og mister den Drivefjeder til Forbedring af dets egen Produktionsmaade, som selv An-» sinelsen af det tarveligste Haandværkerarbeide kan give, hvilket dog altid er noget mere kunstigt og sammensat end Landman- dens. Dernæst maa det fastholdes, at Corporationerne udelukke uguilstige Arbeidere, som de kalde Fuskere, Bønhaser osv. Deels maa Laugsmesteren ikke benytte sig af disses Arbeide, deels for- bydes det dem at udeve det selvstcendigt, om ogsaa de paa en eller anden Maade kunne have lært det. Følgen heraf var, at et talrigt Proletariat af Tiggere og Lediggjængere dannede sig.