Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

brudte under Trykket, da var det, som Tacilus siger om de jø, disse Krigsfanger, et ringe Tab. De okonomiffe Resultater af en saadan Tilstand fremtråde t en ret afskrækkende Skikkelse i det romerske Rige. Jo større Tilstrømningen af Slaver*) paa Grund af de vedvarende Krige var, desmere tog Lediggangen blandt den frie Befolkning Overhaand, som ligefrem fordrede at ernæres paa den øvrige Verdens Bekostning. Og Statens Magthavere vare ved at udsuge de Provindser, hvis Bestyrelse var dem overdragen, satte istand til at tilfredsstille disse Onsker. De kappedes med hinanden i Rundhaandethed ved Uddeling as Korn og Penge og samlede derved de Tilhængere, som de be- høvede for Udførelsen af deres ærgjerrige Planer. I denne øko- nomiske Tilstand foregik der ingen Forandring efter Keiserdom- mets Jndforelse. Keiseren maatte forsørge den ørkesløst Pøbel ligesom før Triumvirer og andre efter den boieste Magt Stræ- bende havde gjort. Forestillingen om, ät legemligt Arbeide ikke var den frie Mand værdigt, gik fra Oldtiden over i Middelalderen. Adelen vilde aldrig kunne beqvemme sig til Arbeide. Kun Gejstligheden løgle at forbinde Udøvelsen af Industri, navnlig Agerdyrkning, med Klostrene. Det var klart, at Arbeidet under Forhold som Middelalderens, kun kllnde emariciperes ved corporativ Sammen- slutning af Arbejderne. Under en saa retlps Tilstand, gjaldt det fremfor Alt at blive en Magt, som maatte respekteres. Un- der Beskyttelsen af befæstede Slæder uddannede sig en Borger- stand, der helligede sig til den materielle Produktion. Disse Stader opnaaede kongelige og keiserlige Privilegier, og de Cor- porationer, hvori den næringsbrivettde Stand bedfe stg, lode stg af Stedets Ovrighed give Privilegium paa dm Drift, hvormed de bestjæstigede sig. Den samme corporative Holdning, som Slæderne indlog ligeoverfor Adel og Gejstlighed (de eneste Frie), den samme indtoge de enkelte Lang ligeoverfor hinanden. Et *) Efter Gibbon I, Pag. 59 (Leipziger Udgave 1821] var deres Antal paa Keisertiden ligesaa stort som de Fries.