Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

Støttet paa disse økonomiske Forudsætninger bevirkede den physiokratiste Minister Turgot 1776 Laugenes Ophævelse i Frankrig, hvad der dog senere blev modificeret til en blot Re- duction af dem, indtil Constituanten i 1791 satte aarlige Pa- tenter i Stedet for Laugsprivilegierne. I dette Aarhundrede blev det af Frankrig givne Erempel efterlignet af en Mængde andre Stater endog i det sydlige Europa, senere i Norge og Sverrig (see Rau 2. Pag. 325). I England fik Laugene ikke Indpas i de nye Stceder. 1835 bleve Corporationsstcedernes Privilegier ophævede ved en Parlamentsakt (Bergso Pag. 162). Disse Erempler efterfulgtes ikke i Danmark, hvor Laugene ere forblevne uforstyrrede, mi ar man seer bort fra Angreb i Pressen, blandt hvilke Bergsoes citerede Skrift er det grundigste ogsaa for Laugsvæsenet i Almindelighed. I det trettende Aarhundrede fik Laugene Indpas som Gilder, hvilke Otto Müller (om Laugsvæsen og Bevillinger til Næringsbrug efter den danske Lovgivning 1840) hidleder fra Tydskland, men som Bergso Pag. 22 tillægger en nordisk Oprindelse. De forste Bestemmelser om Laug findes i Valdemar den Fjerdes Privilegier fra Malmo 1360 (Müller Pag. 21), som findes gjentagne i Coldinghuus Reces under Christian den 3die, der forbyder Haandværksdrift paa Landet (Bergso Pag. 27) og i Kjobstædernes Privilegier af 1661 (Beigso Pag. 44). Men uagtet Regelen saaledes er, ellers vilde gaae tabt og at selv den ringeste Lon, som bydes, altid overstiger Produktionsomkostningerne. Ved Huusflid forstaae vi her den Jndustri, som drives i Timer, der ellers vilde være ledige og kun danner en Bibestjæstigelse. Forsaavidt den derimod er ArbeiderneS udelukkende Levevei, da faaer Sagen et andet Ud- seende, da maa den nodvendigviis koinme til kort i Concurrencen med Fabrikkerne. Imidlertid forekomme disse Jndustrier sjelden uden en Bibeskjcefiigelse i Agerdyrkningen hvoraf Familien erhverver sine forste Livsfornodenheder. Den schlesifte Væver den schwarz- waldske Uhrmager drive lidt Landbrug. I Danmark er det Strikkeindustrien i Jylland og Kniplingsindustrien i Hertug- dømmet Slesvig, der forneinmelig kommer i Betragtning. (Berg- soes Statistik 2, Pag. 340).