Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

9 at Haandvcerket kun maa drives i Kjobstæderne, saa er der dog senere statueret Undtagelser med Haandværk, som deels kunne drives med deels uden Bevilling paa Landet (Bergsp Pag. 44. Muller Pag. 176), hvortil ingen Duelighedsprøve udfordres (Bergso Pag. 46). Kun maa Landhaandværkeme ikke arbeide for Kjobstadbeboerne. I Kjobstæderne udfordres naturligviis de sædvanlige Dygtighedsprover. Man har søgt at lette Adgangen til Næringsvei ved at indfyre de saakaldte Frimestre (Vergso Pag. 66), der kun erlægge det Halve for deres Borgerstab (efter Bergsoes Staliftik 2. Pag 467, 18 Rdl.), men for Resten maa aflægge den samme Dygtighedsprøoe som Laugs-- mestrene (Muller Pag. 128). Foruden de egentlige Haand-- værks- og Handelslaug findes ogsaa Fabriklaug (Bergso Pag. 53). Det kan natmligviis ikke her være Hensigten at anføre de utallige Forordninger Laugsvæsenet angaaende, der ere blevne fortsatte indlil den nyere Tid og hvortil neppe noget andet Land kan opvise Magen. Det maa være nok at omtale, at 1794 en Commission blev nedsat med den Opgave at „afgive Forflag og Betænkning til Forholdsregler, som efter Omstændig- hederne kunne ansees meest beqvemme til at rette Manglerne i Laugsindretningerne selv, ifald saadanne maatte forekomme." Denne Commission yttrer stg i en Forestilling til Kongen af 23be October 1795 saaledes: at Laugsvæsenet i Almindelighed, saaledes som det fra det tydske Rige er indkommet i Danmark, lægger megen Tvang paa den rigtige og ret forklarede Borger- frihed, og at Haandværker ligesaavel som andre frie Kunster og ligesaavelsom Agerdyrkning og Skibsfart kunde drives til en hpi Grad as Fuldkommenhed uden Laugstvarig, dette synes i Grundsætning ligesaa klart, som det ved Erfaring i de Slæder og i de Haandteringer, hvor Erfaringer kunne haves, synes stadfæstet. Ogsaa har Deres Kgl. Majestæt i de Privilegier, som under 17de Juni 1780 og 20de Juni 1794 ere givne de nye oprettede Kjebstæder i Finmarken, udtrykkelig lilsidesat og forbudt al saadan Laugstvang. En lige Frihed saavel udenfor Laugene som imellem Laugene selv indbyrdes, imod Laug og