Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold
Forfatter: F. Beck
År: 1856
Forlag: J.G. Salomon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 85
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Laugsindretninger siulde Commissionen med Grund tilraade,
hvis ikke dens Commissorium forudsatte, at Laugene siulde ved-
blive (Bergso Pag. 37). Skjondt denne Commissions Forslag
ikte fik den tilsigtede Virkning, saa have dog Laugene senere
nndergaaet forsijellige Modifikationer, som have bidraget til at
gjore Tilstanden taalelig baade for Publikum og Arbeiderne,
der vikle etablere stg. Allerede Reskriptet af 10de April 1761
havde foreskrevet Lettelser, senere forfulgte Forordningen af 21de
Marts 1800 samme Maal. Laugstvangen her littands bestaaer
nu kun i, at Enhver før han bliver Mester maa have aflagt
de befalede Prøver, uden at han Lehover at have gjennemgaaet
Lærcaar som Dreng eller Svend. Det er saaledes ikke saa
vanskeligt at komme i Næringsvej og Consumenterne sikkres ved
Mestrenes Talrighed og Concurrence mod at maatte tage flette
Barer til hpie Priser. Da der desuden ingen Grændse er sat
for det Antal Svende som en Mester maa holde, saa staacr
Intet i Leien for en fabrikmæssig Drift af hvilketsomhelst
Haandværk. Laugsvæscnet har altsaa navnlig i den nyere Tid
ikke synderlig generet Publikum. Desværre har man ikke
Næringsfrihed, fordi Laugsvæsenet enten er afskaffet etter ikke
foles som en trykkende Jndretning af Publikum. Lovgivningen
bemærker Bcrgso Pag. 98, kan nemlig ogsaa have paalagt
Næringsforholdene Baand, der ikke staacr i Forbindelse med
Langsindretningen (see de herhidhorende Bestemmelser hos Müller
Pag. 197). Og dette er just i en saada« Grad Tilfældet med
den danske Lovgivning, at man neppe vil kunne finde nogen
anden Stat, i hvilken det i en hoiere Grad er Tilfældet*).
) Dog ere ogsaa andre Steder en Deel Næringsveje, hvor Langs-
tvangen var ophævet, forbleven bundet til Concessioner, saaledes
i Frankrig de saakaldte lærde Professioner som Advokat, Læge,
offentlig Lærer, Apotheker. Dernæst ogsaa Verellerernes, Notarernes,
Trykkernes, Slagternes, BagernesHaandtering, see: Bastiat melanges
economiqncs 2. Pag. 277. I England finder noget Lignende Sted
see s. Er. Porter Progress of the Nation Pag. 68. 564. Om