Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

Forfatter: F. Beck

År: 1856

Forlag: J.G. Salomon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 85

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
Laugsindretninger siulde Commissionen med Grund tilraade, hvis ikke dens Commissorium forudsatte, at Laugene siulde ved- blive (Bergso Pag. 37). Skjondt denne Commissions Forslag ikte fik den tilsigtede Virkning, saa have dog Laugene senere nndergaaet forsijellige Modifikationer, som have bidraget til at gjore Tilstanden taalelig baade for Publikum og Arbeiderne, der vikle etablere stg. Allerede Reskriptet af 10de April 1761 havde foreskrevet Lettelser, senere forfulgte Forordningen af 21de Marts 1800 samme Maal. Laugstvangen her littands bestaaer nu kun i, at Enhver før han bliver Mester maa have aflagt de befalede Prøver, uden at han Lehover at have gjennemgaaet Lærcaar som Dreng eller Svend. Det er saaledes ikke saa vanskeligt at komme i Næringsvej og Consumenterne sikkres ved Mestrenes Talrighed og Concurrence mod at maatte tage flette Barer til hpie Priser. Da der desuden ingen Grændse er sat for det Antal Svende som en Mester maa holde, saa staacr Intet i Leien for en fabrikmæssig Drift af hvilketsomhelst Haandværk. Laugsvæscnet har altsaa navnlig i den nyere Tid ikke synderlig generet Publikum. Desværre har man ikke Næringsfrihed, fordi Laugsvæsenet enten er afskaffet etter ikke foles som en trykkende Jndretning af Publikum. Lovgivningen bemærker Bcrgso Pag. 98, kan nemlig ogsaa have paalagt Næringsforholdene Baand, der ikke staacr i Forbindelse med Langsindretningen (see de herhidhorende Bestemmelser hos Müller Pag. 197). Og dette er just i en saada« Grad Tilfældet med den danske Lovgivning, at man neppe vil kunne finde nogen anden Stat, i hvilken det i en hoiere Grad er Tilfældet*). ) Dog ere ogsaa andre Steder en Deel Næringsveje, hvor Langs- tvangen var ophævet, forbleven bundet til Concessioner, saaledes i Frankrig de saakaldte lærde Professioner som Advokat, Læge, offentlig Lærer, Apotheker. Dernæst ogsaa Verellerernes, Notarernes, Trykkernes, Slagternes, BagernesHaandtering, see: Bastiat melanges economiqncs 2. Pag. 277. I England finder noget Lignende Sted see s. Er. Porter Progress of the Nation Pag. 68. 564. Om