Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

12 IL Capilalens Indflydelse. nyere Statsskonomer, som alle siden A. Smith ere enige om at betragte Arbeidet som Kilde til al Rigdom, have sædvan-, lig defineret Capital som opsparet Arbeide (saaledes Bastiat^ Mitt tydst Overs. Hamburg 1852 Pg. 67; Rickards popula- tion and capital $g. 3fg.)*) Paa de tilfældige Omstændigheder der have bragt Capilalen i den Enkeltes Haand, kommer det ikke an, men kun paa Maaden, hvorpaa den er frembragt. Ca- pitalen er imidlertid ikke blot at betragte som det Overstud, derer bleven tilbage af Produktionsomkostningerne, men som en ogsaa selv til Produktioil bestemt Størrelse. Det er i alt Fald futt i hxn Betydning, at Statsøkonomien befatter sig med den. Capi- talen er altsaa baade Produkt og Produktionsmiddel, i sidste Til- fælde anlagt i Redskaber, Arbeidslocaler med tilhørende Varme og Belysning, Arbeidslon. Man pleier at betegne den i selve de industrielle Etablissementer anlagte Capital som staaeude, de producerede Varer og de for dem indkomne Penge som omlø- bende Capital. Allsaa Capitalen er Oversiuddet af en sore- gaaende Produktion som Jndsats i en ny ditto. Denne Pro- duktion maa være meget afvigende fra den corporative, hvor baade Formaalet (Ernæringen af en Familie) og Midlerne (Pri- vilegiet med Tilladelse til at holde nogle faa Medhjælpere) var af en faa indskrænket Beskaffenhed. Capitalisten har Disposition over eii langt større Arbeidskrast og driver Produkttoneil efter ganste andre Dimensioner. Hvad EapitaliNen fordrer, er derfor fremfor Alt Plads, frit Raaderum for sine Planer, medens Laugs- *) Tænker man sig s. Er. en Exploitation af Guldminer, hvorved en Enkelt ved et heldigt Fund beriges for sin hele Levetid, saa maa man her ikke blot bringe de Heldiges, men ogsaa de Uheldiges Arbeide i Beregning Udbyttet er Resultatet af den hele Arbeids- masse, som gaaer med i Lobet.