Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

 13 mesteren kun stræber at forsvare den Plet Jord, han indtager, til det Uderste. Capitalisten søger at erobre Markedet for sine Produkter og han har dertil inlet andet Middel end disse Pro- dukters Fortrinlighed og Billighed, det vil sige i Publikums Til- fredshed med dem. Den kapitalistiske Produktion er i Consu- menternes Interesse. Der bliver her nu ikke længere Sporgs- maal om nogen Garantie for Producenternes Udkomme (som er Hovedhensynet i Langsvcesenet), men kun om Produktionen selv, altsaa om Consumenternes Tarv. Dette er det store Omsving fra Laugsindustrien til Capitalindustrien; som Statsøkonomrrne i Regelen ansee for en absolut Fordeel, idet de bemærke, at de til Produk,ionen benyttede Arbeidere selv ere Consumenter og ved den nyere Produktions Rigdom ere blevne deelagtige i en Mængde Nydelser og Beqvemmeligheder, som tidligere vare de Rige for- beholdte, ja hvortil de Nige knap nok for nogle Aarhundreder siden havde Adgang (lignende Betragtninger vil man idelig finde gjentagne i Michel Chevaliers Skrifter, navnlig i hans cours d’économie politique) Dog kan det ikke nægtes, at det er Capitalens Opgave at fortrænge de smaa Haaudværksmestre fra deres selvstændige Stilling. Disse kunne ikke concurrere med den store Entrepreneur af den Grund, at denne ved Fcrlledsar- beidei kommer billigere ud af det. Han anvender ikke paa den enkelte Arbejder, som opholder sig med de Vorige i et stort Lo- cale, det Beløb af Huusleie, Varme, Belysning, somHaandrær- keren bruger for sig selv. Dertil kommer desuden, at en vis De- ling af Arbeidet allerede kan foregone her og saaledes fremstynde dets Fuldendelse. Capitalisten er altsaa istand til at sælge bil- ligere end bett ensomt arbejdende Haandvcerker. Da han ikke har andet at støtte sig til end til Publikums Tilfredshed og denne naturligviis er afhcrngig af Sammenligningen med Andres Pro- dukter, saa anspores han derved til en Aarvaagenhed og Paa- passelighed, som end yderligere sijærpes ved ben Risko, hvori han befinder sig med fin Indsats, hvortil man i de gamle Laugs- forhold flet Jntet kjendte. Da han maa ønsie at producere ikke blot gode Varer, men ogsaa til billig Prris, saa maa han rette