Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

14 sin Opmærksomhed paa at formindske Produktionsomkostningerne saamegct som mulig, navnlig ved Nedsættelse af Arbejdslønnen, sorsaavidt Concurrence» af Arbciderne tillader Saadant. Han maa for det Tilfælde, ar egentlig oplærte Arbeidere eller Svende ikke skulde vilde lade sig nole med det tilbudte Salair, søge saa- meget som muligt at benytte Fruentimmer, Børn og Hvilkesom- helst, der overhovedet tilbyde sig, sorsaavidt de ved en Deling og Simplificering afArbeibet kunne sættes istand til at medvirke til den omhandlede Produktion. Her gjælber naturligviis ingen personlige Hensyn, intet Ansvar for Arbejdernes Velfærd; den i Productionen anbragte Jndsats maa bringes ud as denne med behørig Gevinst, efter at alle Omkostninger ere bestridte. Altsaa Capitalindustrien virker i tredobbelt Henseende tilbage paa den mindre Haandværksdrift: den reducerer Mestrene til Lønarbejdere, den nedtrykker denne Løn overhovedet ved Concurrence, og rem- placerer endog de oplærte Haandværkere med saadanne, der kun medbringe nogen Øvelfc eller maaflee kun den simple Arbeids- kraft. Det er begribeligt, at deels Laugsreactionen deels den so- ciale Arbeitsorganisation har søgt sin Berettigelse i disse Mang- ler. Den Første søger kun at beskytte cit privilegeret Classe af Arbeidere, den anden tager den hele fattige, arbejdsdygtige Classe under sin Varelægt og har Jntet imod, atCapitalen ogsaa tager den i stn Tjeneste. Men begge ere enige i at fordomme den frie Concurrence, hvori de kun finde Capilalens Ret til at beherske Ar- beidsclassen. Derved overseer man imidlertid een Ting, hvorpaa det her væsentlig kommer an, nemlig at Capitalistens Forhold ril Arbejderne afhænger af det Forhold, hvori han selv med sin Produktion staaer til Publikum. Er Efterspørgselen ester hans Varer stærk, saa maa ogsaa hans Efterspørgsel efter Arbeidere svare dertil og det bliver da Arbejderens Sag at fastsætte sine Betingelser. Er Efterspørgselen derimod saa ringe, at han maa lade sig npie med et Minimum as Gevinst, eller maaskee sælge med Tab, da gaaer det vistnok ogsaa ud over Arbejderen. Hvad man fremstiller som Regel, er altsaa kun eet af to Alternativer. Det Sporgsmaal for Resten, om Laugsarbeiderne have tabt eller