Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

Forfatter: F. Beck

År: 1856

Forlag: J.G. Salomon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 85

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
holder den Fattige sig til den øvrige Deel af Befolkningen som 1 til 41, i Rusland som 1 til 100, i Spanien og Italien som 1 til 30, medens Forholdet i England sættes som 1 til 6, saa glemmer man aldeles de Fordringer til Livet, som i disse Lande gjpres; thi det tør ikke nægtes, at as de talrige Fattige, der efter denne Proportion forekomme i England, vilde der kun være faa, der vilde bytte med de Formuende af 3die og 4de Rang blandt de 41 i Tyrkiet og de 100 i Rusland, thi i begge disse Lande lever Almuen hoist elendigt, om den end kan have sit saakaldte sikkre Udkomme. Om en Sydlænders tarvelige For- nødenheder navnlig i Henseende til Beboelse og Klæder, behøve vi ikke at tale. Resultatet bliver altsaa, at Laugsarbeiderne ved ben lettere Adgang til et mere omfattende Forbrug, hvortil Capitalindustriens store Produktion leverer Stoffet, maa søge Er- statning for den Formindskelse i Sikkerhed, som den nyere Tids Forhold har medført. De maa finde sig i Nutidens Forkjcerlig- hed for Consumenternes Interesse, som dog aldrig kan lede til saadanne Excesser, som en ældre Tids Beskyttelse as Pro- duktionen.*) i.) Dunoyer 2. Pag. 353: Det var ikke nok, at man gjorde det godt, man flulde giore det efter Reglerne. Hvo kjendcr ikke Reglementet af 1670, som foreskriver at confisiere og nagle til en Skampæl de Varer, der ikke stemmede overeens med de fastsatte Regler, tillige- med Producenternes Navne, og som i Tilfælde af gjentaget Til- bagefald vilde, at Fabrikanterne selv stulde bindes dertil. Der var ikke Tale om at tage Hensyn til Consumenternes Smag, men om at rette sig efter Lovens Dillie. Legioner af Jnspecteurer, Com- miesairer, Controlleurer osv. havde den Forretning at sorge for dens Overholdelse. Man sonderbred Nedflaber, brændte Pro- dukter, som ikke svarede til Loven. Forbedringer bleve straffede. Opfindere mulkterede. En Haandvcerker maatte ikke frit vælge sit Opholdssted eller arbeide paa enhver Aarstid eller hos alle Folk. Der crifterer et Decret af 10de Marts 1700, som indskrænker de Byers Antal, hvor man maa fabrikere Strømper til 18; en Be-