Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

17 III. Den store Industrie. AlVegreberne Industrie og Arbejdsdeling sinde i en vis Maade deres Plads i hvilketsomhelst civiliseret Samfuttd. Hvor der gives forfkjellige Næringsveie, Agerbrug, Haandværk, Handel, som gjensidig bestaae ved hinanden, der sindes den for hele Lan- dets Dkonomi nødvendige Arbejdsdeling, som atter inderifor de forstjellige Næringsdrifter end yderligere deles. Men dette kom- mer dog langtfra de Indretninger nær, som den nyere Tids Mastinindustrie har medfort, der har oploft Arbeidet i en Mængde fine Bestanddele, som staae i Forbindelse med særegne Drivhjul i Maskineriet. Menneskets Arbeide bestaaer deels i Opsynet med Mastinerne, deels i Samvirken med dem til at uddrage Pro- duktet paa et bestemt Stadium af dets Forarbejdelse. Det er meget rigtigt, naar Banfield (Organisation de l’industrie, Paris 1851 p. 38) bemærker, at den physiske Styrke er det mindst Værdifulde hos Mennesket, saa ubetydelig, at den knap kan komme i Betragtning ligeoversor de mekaniske Kræfter, som Mennesket ved sin Aand sætter i Bevægelse. Maskinen, have aildre For- fattere bemærket, ophæver Slaveriet, den udfører den byrbefuldeste Deel af Arbeidet. For klart at bestemme Fabrikindustriens og Haandvcerksindustriens gjensidige Grændser, siger Banfield Pag. 149, maa man indskrænke Begrebet Maskine til saadanne Jnftru« menter, som modtage deres Impuls fra andre Kræfter end den menneskelige Haand, medens Redskaber ere saadanne, som blive stemmelse af 18de Juni 1723 paalægger Fabrikanterne i Rouen at suspendere deres Arbeider fra 1ste Juli til 15de September, for at lette Hostarbeidet. Da Ludvig XIV paabegyndte Colonnaden ved Louvre, forbod han Privatmand at anvende Arbeidere uden hans Tilladelse under Straf af en Mnlkt paa 10,000 Fr., og Arbeiderne at arbeide for Private under Straf, forste Gang as Fængsel, anden Gang af Galeierne. 2