Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

27 IV. Reaction mod den industrielle /rihed. L»ct maatte næsten synes et fortvivler Foretagende, efterat Ca- pitalen og Maskinen havde sprængt de Baand, hvormed Arbeidet tidligere holdtes indskrænket og afspærret i en Mængde Afde- linger, hvis Uhensigtsmæssighed den store Jndustries Combina- tioner og Adskillelser have stillet i det klareste Lys, paa ny at ville indtvinge Industrien i visse vilkaarlige Grændser. Kunde det være muligt for et Laug at have et saadant Tilsyn med sine Medlemmer, at ingen Forstyrrelse i dets Forhold indtraadte, men Enhver fik saa nogenlunde sit Arbeide og fit taalelige Udkomme, saa er det noget ganske Andet at opstille stige Fordringer med Hensyn paa den saa talrige og kun til forenet og as Maskinett under- støttet Arbeide skikkede industrielle Befolkning. Det er heller ikke saa meget økonomiske som philanthropiske Tanker, der have ledet Folk til saadanne Forstag. Man har stødt sig over, at Productionen blev betragtet som Selvformaal, har glemt Consumenternes In- teresse, der ogsaa var Arbejdernes, og ligesom man selv gik ud fra visse philanthropisie Ideer i Stedet for fra økonomiste, saa- ledes har man til Gjengjæld underlagt den store Industrie en menneskefjendsk Tanke. Louis Blanc kalder denne Tanke: det ene Menneskes Udsugelse ved det andet (exploitation de l’homme par l’homme), og i Modsætning hertil vil han stille Arbeids- classen paa dens egne Fødder uafhængig af Capitalen. Alle- rede 1840 gjorde han hertil sigtende Forslag i sin organisation du travail, som senere er udkommet i 9 Oplag. Jmidlertid er Capitalen ham ikke aldeles overflødig; Staten stal levere den i Egenskab af commanditaire (Pengeinteressent) i alle de Arbeids- selsiaber, som paa den Maade ville danne sig over hele Landet. Det er ligefrem, at Staten, naar den ved Penge er interesseret i Industrien, maa sikkre sig en Control over deres Anvendelse, den maa have Tilsyn med alle disse Foreninger, den behøver