Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

28 foruden sit allerede talrige administrative Personale, en heel ny Række økonomiske Agenter. Det er begribeligt, at naar Staten engang er kommen ind paa denne Bane, saa vilde alle dens Kræfter blive forbrugte i den Retning; dens Characteer og For- maal bliver radikalt forandret, den bliver en stor Jndustrianstalt med en mere eller mindre uindsirænket Magt hos dens Over- hoved, hvad enten dette nu kaldes Dictator, Præsident, Frem- stridisminister eller noget Lignende. Sin politiske Formulering fik denne Theori i Februar- revolutionens „Ret til Arbeide", om hvilken Louis Blanc i sine pages d’histoire de la revolution de Février fortæller, at ben af ham og nogle i Holel de Ville indbrudte Personer blev paatvunget den provisoriske Regjering, idet han forfattede Decretet og lod sine Colleger understrive det. Dette nye Dogma maaire vende op og ned paa alle Forhold. Hidtil har man tænkt sig Staten baaret as sine Borgere, nu stulde den forsørge dem; hidtil havde den Enkelte, for at erhverve sit Udkomme, været henviist til ben Brug, som hans Medborgere maatte have for hans Tjenester, iiu blev han stillet i et umiddelbart Forhold til Staten, som maatte sørge for at faae hans Evner anvendte, hans Produkter afhændede; hidtil havde man ved Arbeide tænkt sig en bestemt tillært Virksomhed eller Profession, nu blev det almindelige Begreb af Arbeide substitueret, idet Staten idet- mindste foreløbig ikke kunde tænke paa at anvende Enhver efter hans kapaciteter. Det var en Degradation af det kunstmæssige Arbeide til det vulgære, hvortil kun Armenes Styrke udsordres. Rigtignok var det ikke Louis Blancs Mening, at man stulde blive staaende herved — han har endog udtrykkelig fralagt sig alt Ansvar for Nationalvcerkstederne, der stode under Ministeren Maries Bestyrelse — han vilde nu benytte Lejligheden til at organisere Arbeidet over hele Landet, og den eneste. Hindring, som stod i Beten herfor, var hans Collegers Vægring ved at Maae ham et Budget; thi uden Penge (Barbüs forlangte den 15de Mai 1 Milliard Francs) kunde man ikke tanke paa saa vidtløftige Foretagender. Disse Penge kunde under Finantser-