Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

29 urs daværende Tilstand kun være bragte tilveie ved uhyre For- mues- eller Zndkomststatte, der atter vilde have indvirket for- styrrende paa de økonomiske Forhold. Men rigtignok forpligtede det engang udstedte Decret til Foretagender i L. Blancsi Ret- ning, thi Nationalvcerkstederne vare kun en hoist illusorisk Er- statning for en Arbejdsorganisation, hvori Enhver vilde være kommen til at udøve sin egen Haandtering. Naar man mod- satte sig, da kom det af, at man indsaae den Sammenblanding af Statens og det borgerlige Samfunds Sphære*), hvori man havde gjort sig styldig, den Tilintetgjørelse af den industrielle Frihed og den økonomiske Ruin, som en efter saadanne Dimen- sioner dreven Industri maatte medføre. Saadanne Forsøg som Louis Blanes have forøvrigt deres Forudsætning i Frankrigs politiste og administrative Centralisation. For den overfladiske og af fire Forestillinger beherskede Betragtning kunde det vel synes muligt, at en industriel Centralisation ligesaagodt lod sig udføre. Staten stulde blive det Samme for den industrielle Befolkning som Laugene vare for Haandværkerne. Proudhon bestrider ogsaa den paa Capitalen grundede store Jndustrie (i hans syslerne des contradictions économiques 1847, i sine talrige siden 1848 udgivne Skrifter som confessions d’un révolutionnaire, banque du people etc.). Han benægter Kapitalens Rer til nogen Gevinst, og vil udelukkende hævde denne for Arbejderne. At Capitalen selv, uden Hensyn til de Hænder, hvori den tilfældigviis befinder sig, er Resultatet af foregaaende Arbejde, at den giver dens Besidder et økonomist Fortrin, fordi den nu engang i den store Jndustrie ikke kan undværes, at Kapitalisten ligesom den, der medbringer Jndsigt eller maasiee endog har gjort en Opfindelse, kan sikkre sig større Fordele end den, som blot medbringer sin physiste Kraft eller en ganske speciel Arbeidsdygtighed — det vil Jngen nægte. Men Proudhon bestrider denne Gevinst som et paa Arbeidet *) Det er Hegels Fortjeneste i hans Retsphilosophi paa det Bestemteste at have afsondret oisse Gebeter fra hinanden.