Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

Forfatter: F. Beck

År: 1856

Forlag: J.G. Salomon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 85

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
30 hegaaet Tyverie, og hans Bestræbelse gaaer derfor ud paa Ar- beidets Emancipation fra Capilalen. Da han allerede anseer det eventuelle Arbeide eller Arbeidskraften som en Værdi, der kun behover Stemplet af en vis Creditinstilution, for at blive gjangse mellem Mand og Mand, saa har han, medens Louis- Blanc vilde bemægtige sig Finantskassen, søgt at organisere denne allerede tilstedeværende Rigdom vel) Oprettelse af Banker^ hvortil han dog besynderlig nok fordrede et Forskud. Jndsatsen i disse Banker fluide bestaae i Forsirivninger for et vist Belobe fra Arbeidöassociationerne, hvis Medlemmer da kunde erholde i Banken, saameget som vedkommende Selskab vilde anvise dem. Indlosningen as Forpligtelser til Vattken skulde stee, eftersom de Produkter bleve assatte, med hvis Frembringelse Selstabet be- fattede sig. Fortrinet ved en saadan Bank skulde naturligviis bestaae i, at dens Sedler vare acceptable i en temmelig betyde-« lig Omkreds. Den kunde altsaa ikke notes med en enke!) Jndustriassociations Indsats, men behøvede en Mængde af alle Slags, for at Aktionærerne ikke skulde mangle de Barer, de maatte behove. I Grunden maatle et saadant System medføre hele Landets industrielle Organisation gjennem kommunerne med en fælleds Centralbank, hvis Sedler skulde have Cours overalt. Dette System, som kalder sig Bankens Demokratisation, har vistnok det forud for Louis Blancs, at det ikke gjennem uhyre Skanepaalæg søger at tilvejebringe de nødvendige Fonds for Fortsættelsen af Jndustrien i demokratisk Skikkelse ignorerer tvertimod aldeles Statens Tilværelse men laborerer af den Feil at forverle Repræsentativer med virkelige Værdier. Thi saalænge endnu ingen Fonds ere deponerede som Garanti for de udstedte Sedler, saa ere disse — hvad der saa end senere kan blive af dem — værdiløse. Tænker man sig at Kjsbmænd alligevel modtage dem i Tillid til Bankens senere Holdbarhed, saa vilde dette ikke siee efter deres nominelle Beløb, men efter Coursnotering, og Arbeidet, naar det engang kom frem med sine Produkter, hayde da maaitet finde sig i et lig-