Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold
Forfatter: F. Beck
År: 1856
Forlag: J.G. Salomon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 85
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
hegaaet Tyverie, og hans Bestræbelse gaaer derfor ud paa Ar-
beidets Emancipation fra Capilalen. Da han allerede anseer
det eventuelle Arbeide eller Arbeidskraften som en Værdi, der
kun behover Stemplet af en vis Creditinstilution, for at blive
gjangse mellem Mand og Mand, saa har han, medens Louis-
Blanc vilde bemægtige sig Finantskassen, søgt at organisere
denne allerede tilstedeværende Rigdom vel) Oprettelse af Banker^
hvortil han dog besynderlig nok fordrede et Forskud. Jndsatsen
i disse Banker fluide bestaae i Forsirivninger for et vist Belobe
fra Arbeidöassociationerne, hvis Medlemmer da kunde erholde i
Banken, saameget som vedkommende Selskab vilde anvise dem.
Indlosningen as Forpligtelser til Vattken skulde stee, eftersom de
Produkter bleve assatte, med hvis Frembringelse Selstabet be-
fattede sig. Fortrinet ved en saadan Bank skulde naturligviis
bestaae i, at dens Sedler vare acceptable i en temmelig betyde-«
lig Omkreds. Den kunde altsaa ikke notes med en enke!)
Jndustriassociations Indsats, men behøvede en Mængde af alle
Slags, for at Aktionærerne ikke skulde mangle de Barer, de
maatte behove. I Grunden maatle et saadant System medføre
hele Landets industrielle Organisation gjennem kommunerne
med en fælleds Centralbank, hvis Sedler skulde have Cours
overalt.
Dette System, som kalder sig Bankens Demokratisation,
har vistnok det forud for Louis Blancs, at det ikke gjennem
uhyre Skanepaalæg søger at tilvejebringe de nødvendige Fonds
for Fortsættelsen af Jndustrien i demokratisk Skikkelse
ignorerer tvertimod aldeles Statens Tilværelse men
laborerer af den Feil at forverle Repræsentativer med virkelige
Værdier. Thi saalænge endnu ingen Fonds ere deponerede som
Garanti for de udstedte Sedler, saa ere disse — hvad der saa
end senere kan blive af dem — værdiløse. Tænker man sig
at Kjsbmænd alligevel modtage dem i Tillid til Bankens senere
Holdbarhed, saa vilde dette ikke siee efter deres nominelle Beløb,
men efter Coursnotering, og Arbeidet, naar det engang kom
frem med sine Produkter, hayde da maaitet finde sig i et lig-