Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

nende Fradrag som det ellers lider ved Capitalgevinsten. Tæn- ker man stg saadanne Banker grundede ved et oprindeligt Fond, der senere stulde amortiseres, eftersom Produkternes Omsætning maatte sætte Banken istand dertil, saa vilde Forrentningen heras ogsaa fradrage Noget af Arbejdslønnen og sikkre Kapitalen en Nettoindtægt. Vi have her for Resten kun holdt os til Credit- principet selv og ganske bortseet fra Muligheden af en saadan industriel Organisation af Communerne, som Proudhon har foreslaaet. At denne navnlig for Landbostanden vilde støde paa store Vanskeligheder, at den vilde være udsat for alle de samme Chancer af Concurrencen, som Privatindustrien, at den paa mangfoldige Maader vilde komme i Conflikt med andre Stats- formaal f. Er. med Hensyn til Underviisningsvæsenet, det horer det ikke herhen nærmere at udføre. Paa en anden Maade tænker Englænderen Mill, at Capi- talens Magt kunde aftage (2. Pag. 202—4. 207—9). Han bemærker, at Capitalernes Værdi synker, eftersom der er stort Tilbud af dem paa Markedet. Alle rentebærende Statspapirer stige da usædvanligt, og Capitalerne anvendes oste til de voveligste Foretagender (navnlig Jernbaneanlæg), for paa den Maade at gjøres frugtbringende. Men oste gaae de til Grunde. Under saadanne Omstæn- digheder maa de Capitaler, der ere anbragte i nogenlunde sikkre Bedrifter lade stg note med en ringe Gevinst, undertiden med een Procent. Rigtignok pleier en saadan Overfyldning kun at være forbigaaende; saasnart en Deel Capitaler ere gaaede i Løbet ved uheldige Spekulationer, indtræder igjen Efterspørgselen efter en større Maalestok og dermed Rentens Stigen. Men i Alminde- lighed stadsæster dog Erfaringen den Regel, at Capitalens Værdi under den stedse stigende Velstand er i Færd med at synke til et Minimum*). Under saadanne Omstændigheder antager Mils, at Capitalisterne ikke vilde være utilbøjelige til at optage Ar- bejderne som Medinteressenier i deres Bedrift, hvad der allerede *) Sammenlign: Bastiat: harmonies économiques p. 310.