Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

32 med Held sial være sorspgt af en Decorationsmaler i Paris og as den bekjendte Statsøkonom, Grev Cieskowsti, paa hans God- ser i Posen. Herved opnaae Arbejderne vel en større Andeel i Gevinsten, men præstere ogsaa mere end naar de arbeide for Len. V. Den industrielle Friheds ubetingede Forsvarere. jBilfln pleier sædvanlig at betegne Theorien om en ubegrænd- set Frihed for Jndustrien som engelst eller amerikansk, fordi i disse Lande Regjeringerne blande sig mindst i Borgernes Han- del og Vandel og helst undgaae at lægge Hindringer i Veien for deres Entrepriser. Imidlertid deles Meningen om Rigtighe- den af en saadan Politik ogsaa af de fornemste franske Stats- økonomer, Say, Rosst, Chevalier, Dunoyer, Bastiat. Den eneste Fordring, de gjore til Staten, er, at den skal respectere Eiendom og Frihed, navnlig Arbejdets fulde og almindelige Frihed, at den maa være fast og stærk, for at Roligheden ikke stal forstyr- res, thi uden Sikkerhed og Rolighed kan Jndustrien ikke trives, og dette forudsatter atter, at Borgerne ere tilfredse med den, staae paa en god Fod med den og selv have en vis Andeel i dens Styrelse (Dunoyer 3. Pg. 361—64. Pg. 409. Bastiat Melanges économiques 2. Pg. 141). Her see vi i stik Mod- sætning til Socialisterne,' som ville giøre Staten til Alt, denne reduceret til at overholde de almindeligste Betingelser for den borgerlige Næringsveis uforstyrrede Drift. Det er egentlig kun Politiforretninger, som man tillægger Staten; man haaber, at Dygtigheden og Selvstændigheden vil udvikle sig saa meget stær- kere, jo mere Staten unddrager al Privatvirksomhed sin Bestyt- telse og indskrænker sig til sin bestedne Opgave at overholde Or-