Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

36 I Modsætning hertil opstiller Bastiat Eiendommen efter den Maade, hvorpaa han har opfattet den, som hævet over Loven og Loven kun som bestemt til at siaffe Eiendommen Respect over- alt, hvor den er, overalt, hvor den danner sig, paa hvilken Maade nu end Arbejderen staffer sig den. Med denne Lære er Frihedspartiet bestandig forblevet i Oppositionen i Frankrig, som har vedligeholdt fit udstrakte, Frihe- den hemmende Forvaltningssystem, ev,vedblevet med at reglemen- tere Jndustrien i forstjellige Rcminger, har selv for at besfjæftige Arbeidsclassen ladet foretage store Bygningsarbejder paa offent- lig Regning, og endelig ikke ved nogen Betænkelighed lader sig afholde fra at anvende Finantserne som den lyster og atter gjennem Laan at vælte en stor Byrde over paa Fremtiden. Den nuværende franske Regjering lægger ogsaa an paa at admini- strere Landet i økonomist Henseende, om end hidtil kun ved par- tielle Forsøg, dens hele Indretning er af den Beskaffenhed, at Jn- tet kan ligge udenfor dens Omraade eller være besiyttet mod dens Decreter, som den udsteder med samme Raskhed som den provi- soriste af 1848.*) VI. IjergvlrrKsinduKrie. Fuldstcendighedens Skyld vil det vare nødvendigt at om- tale en Industrie, som er underkastet ganske særegne Bestemmelser *) Det nyeste og bekjendteste Forsog af den Slags er Kjodtarten, som fastsætter Priserne paa de forfljellige Slags Kjod. Virknin- gen heraf har været, at Slagterne ikke længer kjobte Orer af det bedste Slags, men solgte den ringere Sort Kjod som den bedste. Man har senere for at afhjælpe disse Ulemper tænkt paa at give Slagteriet aldeles frit.