Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold
Forfatter: F. Beck
År: 1856
Forlag: J.G. Salomon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 85
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
et Udbytte af Jordens naturlige Bonitet, som et Overstud over
enhver Capitalgevinst. Antager man nu i Modsætning hertil,
at Udbyttet kun er at betragte som Resultatet as det anvendte
Arbeide, der atter repræsenterer en vis Capital, saa skaffer Prisen
paa Produkterne kun en lovlig Gevinst og retter sig som i alle
andre Forhold efter Tilbud og Efterspørgsel, er afhængig as
Concurrence mellem Jordbrugerne. Der er under saadanne
Omstændigheder ikke det Mindste i Veien for, at Prisen paa Jord-
produkter selv as den billigst drevne Jord ikke overstiger Pro-
duktionsomkostningerne, saa at der overhovedet flet ikke bliver
Tale om nogen Gevinst. Concurrencen har i al Fald her som
andetsteds det Maal at nedtrykke Priserne saa meget som mu-
ligt, saa at Jngen i Regelen kommer til at betale mere for Pro-
dukterne end hvad Produktionsomkostningerne og den nødven-
dige Capitalgevinst fordre, og Jngen kommer til at arbeide for
en lavere Løn, end som det Fradrag fra Bruttoudbyttet, som sial
erstatte Capitalistens Forskud, gjør ttødvendig. Men naar Fri-
hedspartiet saaledes har reduceret Eiendomsbegrebet til sine rig--
rige Proportioner, ved at udelukke Alt derfra, som ikke er kom-
met istand ved menneskeligt Arbeide, saa venter det ogsaa at
have sikkret Ejendommen ikke blot mod Socialisternes Angreb,
men ogsaa mod de Forsøg paa „Spoliation", som Staten —
her tænkes nærmest paa Frankrig — gjør sig skyldig i.
Hvo vilde nu (1848) (siger Melanges 2. Pg. 11)
vove at fremvise et Værksted etter overgive sig til et Foretagende?
Jgc^r decreterede man, at det kun maatte være tilladt at arbeide
et vist Antal Timer. Jdag decreterer man, at Salairet for et
vist Slags Arbeide sial være fast; hvo kan forudsee Decretet
imorgen, iovermorgen, og de følgende Dage? Sætter Lovgiveren
sig engang i denne incommensurable Afstand over andre Menne»
sker, troer han af god Samvittighed at kunne disponere over
deres Tid, deres Arbeide, deres Omsætninger, over Alt, som
hører til Eiendom, hvilken Mand paa Landets Overflade kan da
vide, hvor Loven vil sætte ham og hans Haandtering imorgen?
Og hvo kan eller vil foretage Noget under saadanne Vilkaar. —