Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

35 et Udbytte af Jordens naturlige Bonitet, som et Overstud over enhver Capitalgevinst. Antager man nu i Modsætning hertil, at Udbyttet kun er at betragte som Resultatet as det anvendte Arbeide, der atter repræsenterer en vis Capital, saa skaffer Prisen paa Produkterne kun en lovlig Gevinst og retter sig som i alle andre Forhold efter Tilbud og Efterspørgsel, er afhængig as Concurrence mellem Jordbrugerne. Der er under saadanne Omstændigheder ikke det Mindste i Veien for, at Prisen paa Jord- produkter selv as den billigst drevne Jord ikke overstiger Pro- duktionsomkostningerne, saa at der overhovedet flet ikke bliver Tale om nogen Gevinst. Concurrencen har i al Fald her som andetsteds det Maal at nedtrykke Priserne saa meget som mu- ligt, saa at Jngen i Regelen kommer til at betale mere for Pro- dukterne end hvad Produktionsomkostningerne og den nødven- dige Capitalgevinst fordre, og Jngen kommer til at arbeide for en lavere Løn, end som det Fradrag fra Bruttoudbyttet, som sial erstatte Capitalistens Forskud, gjør ttødvendig. Men naar Fri- hedspartiet saaledes har reduceret Eiendomsbegrebet til sine rig-- rige Proportioner, ved at udelukke Alt derfra, som ikke er kom- met istand ved menneskeligt Arbeide, saa venter det ogsaa at have sikkret Ejendommen ikke blot mod Socialisternes Angreb, men ogsaa mod de Forsøg paa „Spoliation", som Staten — her tænkes nærmest paa Frankrig — gjør sig skyldig i. Hvo vilde nu (1848) (siger Melanges 2. Pg. 11) vove at fremvise et Værksted etter overgive sig til et Foretagende? Jgc^r decreterede man, at det kun maatte være tilladt at arbeide et vist Antal Timer. Jdag decreterer man, at Salairet for et vist Slags Arbeide sial være fast; hvo kan forudsee Decretet imorgen, iovermorgen, og de følgende Dage? Sætter Lovgiveren sig engang i denne incommensurable Afstand over andre Menne» sker, troer han af god Samvittighed at kunne disponere over deres Tid, deres Arbeide, deres Omsætninger, over Alt, som hører til Eiendom, hvilken Mand paa Landets Overflade kan da vide, hvor Loven vil sætte ham og hans Haandtering imorgen? Og hvo kan eller vil foretage Noget under saadanne Vilkaar. —