Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

38 til ArbeiderneS Sikkerhed foreskrevne Jndretninger maatte være forsømte, da disse her have en langt større Viglighed end i den sædvanlige Fabrikindustri. I England omkom alene ved Erplo- siotter sra 1812—34 1023 Arbejdere. Ogsaa blive Mange knuste, qvalte, druknede og levende begravne. Denne Jndustrie stiller sig for Resten med Hensyn til dens Bedrift gansie ved Siden af den store Fabrikindustrie og frem- bringer de samme sociale Forhold (besiyttende Forholdsregler for Arbejderne, see Ran 2, Pag. 76). Hvad de amerikanste Miner, navnlig Sølvminerne i Mexico angaaer, da har Alexander Hum- boldt oplyst deres Rigdom i sit Værk over Ny Spanien. Han antager, at en enkelt Mine siden det 16de Aarhundrede har leveret et Udbytte af 1600 Millioner Fr. Revne brittannique t. 30 p. 13, 14 (hos Dunoycr Pag. 124) fastsætter Nettoudbyttet as de amerikanste Miner ved dette Aarhundredes Begyndelse til 8,500,000 Pund Sterling, eller 212,500,000 Fr.. medens Ud- byttet as de til Fremdragelse af de ædle Metaller anlagte Miner over hele Verde« blev ansiaaet til 291,980,000 Fr. Men alene Frankrigs Mineralproduetion blev i 1840 auslaaet til 214,382,161 Fr., altsaa til Mere end Beløbet af Amerikas Production af ædle Metaller. Englands Kulprotuellon Lelob sig i samme Aar til 360 Millioner Fr., og bestjæftigebe 200,000 Arbejdere. Jernminerne i England gave et Udbytte af 112 Millioner, Kobberminerne as 59 Millioner Fr. Disse Jndustrier levere Betingelserne for den scrdvanlige Fabrikindustrie, som navnlig uden Kullene ikke vilde kunde holde sine Damp- mastiner i Gang, ligesom de ogsaa selv betjene sig af de samme mekaniske Kræfter som Fabrikerne. En eneste Bedrift i Corn- wallis betjente sig saaledes af Mastiner til et Beløb af 3000 Hestes Kraft.