Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

39 VIL Agerbruget. Flenne Bedrift afhænger mere end nogen anden af de Foran- staltninger og Love, som gjelde i Landet. Derfor finder der i ingen andre sociale Forhold saa store Forskelligheder mellem Landene Sted, som i Landboforholdene. Man sammenligne s. Er. den romerske Campagne med Lombardiet, Irland med Eng- land, de forstjellige Egne i Tydstland indbyrdes, og man vil finde de starpeste Modsætninger i Landboernes Tilstand. Her er ogsaa et Gebeet, hvor man ikke ubetinget tør lade Produktionens (Konsumenternes) Interesse falde sammen med Producenternes. Man anseer det for rigtigere at vedligeholde en selvstændig Bondestand end om Produktionen kunde forøges paa denne Stands Bekostning. I England drives Landbruget fabrikmæs- sigt med Anlæg af store Capitaler. Den Arbejdsdeling, som sinder Sted i Fabrikkerne, kan vistnok ikke anvendes paa Land- bruget — mange af dets Forretninger kunne ikke engang sore- gaae samtidigt — ligesom ogsaa Maskinkraftens Anvendelse her er mere indskrænket; men ikke desmindre sætter Landmanden eller Forpagteren sig ligesaa bestemte Viewed med Hensyn til sln Productions Beskaffenhed som Fabrikanten; han vil producere en ganske bestemt nuanceret Species af Korn, ganske bestemte Arter af Ovæg, han overlader Inlet til Tilfældet. Med Hensyn til Produktionens Bestaffenhed staacr saaledes vistttvk den engelske Agerbrug over den continentale i dens forskjellige Skikkelser, men en agerdyrkende Stand, som svarer til den continentale Bonde- stand, savnes. Capitalen har fortrængt den saakaldte Ueomanry eller Selveierbondestand, ligesom den paa det kjøbstadlige Gebeet har fortrængt eller reduceret Smaaborgerne, og sat de store God- ser (som de romersie latifundia, see Schulze Nationalökonomische Bilder aus England 1853) i Stedet for Bondegaardene. Disse Godser, hvad enten de tilhøre Lorder eller simple kapitalister,