Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

Forfatter: F. Beck

År: 1856

Forlag: J.G. Salomon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 85

UDK: 338.6 (489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 94 Forrige Næste
 40 drives af Forpagtere, fam derfor udrede den saakaldte Grundrente til Herrerne (landlords). Her have ingen beskyttende Love op- holdt Conseqventsen af Capitalanvendelsen paa Landbruget*). At Resultatet i England ikke er blevet det samme som i Jrland, det skyldes upaatvivlelig den Omstændighed, at Fabrikkerne have modtaget en Deel af den Befolkning, font ikke længere kunde finde sit Udkomme ved Landbruget. Den nuværende engelske Landbrugsarbeider er Daglønner og boer enten tilleie eller i et af hans Arbeidsherre ham overladt Huus. Jrleendereit derimod er Forpagter eller Jordleier (Cottier). Her har Folkeformerelsen været saa stærk — uden at nogen Sladindustrie drog Overskuddet af Land-- befolknittgcn til stg — at Prisen paa de smaae Forpagtninger kunde opskrues i det Uettdelige (see Mill 1, Pag. 326—333), idet de Lysthavende kun tænkte paa at nyde det til Livsopholdet absolut fornødne Minimum. At Herren i Regele«, naar det kom til Stykket, maatte slaae noget af og finde sig i en Afkort- ning paa Grund af den absolute Umulighed for Leieren at holde Conkracten, gjør Jntet til Sagen. Denile Tilstand — som maaskee nu, siden Udvandringen til Amerika og Australien har tiltaget i saa store Proportivtter, er ifcerd med al forsvinde — er lige fordærvelig for Befolkningen og Productionen. Saaoel Qvægavl som Kornavl forsømmes her ganske: del Høieste, hvor- til en irlandsk Cottier bringer del, er til at holde et Sviitt og avle nogle Kartofler. Foløvrigt er man vist gaaet for vidt, naar man ubeiiirget (saaledes Porter Pag. 162) har paastcrael, at Agerbruget i det Store forholdsviis skulde medføre en større Production end Be-- drifteu af mindre Jordlodder. Besidderen eller Brugeren af den mindre Lod har Tid nok tilovers for en Mængde Smaating, der maa oversees af deu større Jordbruger, men som dog til- sammentague ikke ere uvigtige. Hvad Maskiner angaaer, da kunne i alt Fald Beboerne af deu samme Landsby forene sig *) At Landbefolkningen ikke holder Skridt med den ovrige Befolkning, esterviser statistisi Porter: Progress of the nation p. 54. i»*