Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

4'.. så . vlÄ—' -X/ _ - 41 om Anskaffelse og fælleds Benyttelse af saadanne. Forøvrigt af-- hcrnger Besvarelsen as Spørgsmaalel, om den større eller mindre Bedrift er fordeelagtigst, af Hensynet til et Lands almindelige Næringsforhold. Landeiettdommene, siger Dunoyer 1, Pag. 457, dele sig i Frankrig, fordi de i Almindelighed have større Værdi i de smaa Brugeres end i de store Forpagteres og Grundeieres Hænder, ligesom de af den modsatte Grund sammenhobes t England. I Frankrig har Udstykningen af Jorder siden Revolutions- tiden stedse været i Tiltagende*). Det er kun Befolkningens høiere Fordringer til Livet, der have forhindret det i at komme saa vidt som paa Jrland. Dog har man klaget over, at Qvæg- avlen har lidt Skade ved den altfor vidt drevne Udstykning og man har længe fordret fri Indførsel af Qvæg — hvad der un- der den nuværende Krisis er tilstaaet. Jmidlertid ansees dog Bondestandens Stilling i den største Deel af Frankrig for taale- lig, og netop denne Omstændighed danner en Dæmning mod den altfor raske Folkeformerelse (Bastiat: Journal des économistes 1846). Dog gjore adskillige Egne navnlig Elsaß og nogle viindyrkende Strækninger herfra en Undtagelse, idet Beboerne sukke under Trykket af Hypotheken der forhindre dem fra at svinge sig op til Velstand. Denne Skjæbne deles for Resten af Bondestanden i det vestlige Tydstland, hvis Jordbrug for en Deel bestaaer i Viinculturen, som de ikke kunne magte ligeover-- for den store Capitalbedrifts Concurrence (see Riehl: die bürger- liche Gesellschaft). I England og Frankrig finde vi Agerbruget fuldkommen frit, men dog med ganske modsatte Resultater, baade med Hen- syn til Production og Befolkning. I attdre Lande er Ager- bruget knyttet til en Mængde sociale Jnstitutioner og har været Gjenstand for en vidtløftig Lovgivning. Angaaende Tydstland see Rau 2 Pag. 73 sg. Jmidlertid har Revolulionen 1848 medført en Mængde Forandringer t disse Forhold selv i Vsterrig, *) Man anslaaer Grundejernes Antal til 5 Millioner. For Resten see det Statistifie hos Porter Pag. 84.