Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

hvor de saakaldte Feudalbyrder bleve ophævede. I det vsterrigsie Italien og Toskana herstede det saakaldte Halvforpagtningssystem, (som Lestaaer i at Bonden med en større eller mindre Capital- indsals af Grundeieren udreder til denne et vist Beløb undertiden det Halve af Udbyttet, og for Resterl ved den gjængse Skik er sikkret imod at fordrives fra Gaarden, som i Regelen bliver i hans Familie). Dette Systems Virkninger skildres meget sor- sijelligt. Sismondi, selv Godseier i det Toskanfke, omtaler det som fortræffeligt, navnlig som en moralst Damning for Folke- sormerelsen. Engelste Skribenter som Arthur Uoung og Mac- culloch skildre det som fordærveligt baade meb Hensyn til Befolk- ning og Production, som en Kilde til vedvarende Armod, og Tydsteren Beda Weber (Charakterbilder 1853) stadfaster dette idetmindste for Lombardiets Vedkommende. Man vilde altsaa kunne anføre Frankrigs ErenMl som Bevits paa, at der ingen beskyttende Love behøves til Bonde- standens Vedligeholdelse. Man har ladet Handelen og Vande- lett siden Revolutionstiden selv siabe Tilstanden og Lcmdbo- sianden er cvttserveret. Imidlertid forekommer dens Stillittg dog prekær nok; hvor fast end Bonden holder ved sin Gaard, saa maa han dog siippe den, naar der bydes ham mere for ben tul) den har Værdi for ham. Dette kan enten stee fra den Side, som vil bringe store Strækninger sammen til fabrikmcrssig Drist eller fra den Side, som end yderligere vil dele Jord- lodden. Dombasle paastaaer, at Frankrig ved Anvendelsen af bedre Midler vilde kunne frembringe det Tredobbelte af den daværende Production (1845). Me« heri ligger en Fare for Bondestandens Sikkerhed, naar den ikke selv sikkrer sig disse bedre Herokuktionsmidler, thi den maa ellers overlade Capitalen at gjore det. Paa den anden Side kan Mennesteformerelsen gjore Udstykningen saa fordeelagtig, at baade Production og Landbostandens Selvstomdighed kan blive truet. De danste Landboforhold have udviklet sig ret taaleligt saavel med Hensyn til Produetionen som HI Befolkningen. Fæstevæsenet ansees ikke for gunstigt for Produetionen, fordi