Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

46 De, font ikke generede sig herfor, havde Midler nok til at sikkre sig mod Straf. Ved Fastsættelse af en Rentefod indgriber Staten i den private Eiendom, som ikke faaer Lov til at gjøre sig gjaldende efter sin fulde Værdi, saasnart Rentefoden paa Markedet er høiere end i Loven*). Det er begribeligt, at Capitalisterne i saadanne Tilfælde søge paa enhver anden lovlig Maade at gjøre deres Penge frugtbringende. Det bliver saaledes en Folge af den hoie Rentefod, at en Deel Mennesker, som før udlaante deres Penge, nu søge selv at anvende dem i et industrielt Die- med, i Danmark vel for det Meste ved at kjøbe en Grund- eienbom, andre Steder ved mere omfattende Spekulationer**). Derved bliver det vansteligere for dem, der søgte Andres Capi- taler til Befordring as deres egne Entrepriser at komme ud af det, og Productionen, som ikke befinder sig i de rette Hænder, kommer saaledes til kort. Den faste Rentefod kommer saaledeS til at flade dem allermeest, som den vil gavne, nemlig Laanerne, og gjennem dem, som for en stor Deel have Landets Industrie i deres Hænder, Productionen, bett almindelige Rigdom. Vi have allerede omtalt, at i vor Tid Capitaler ikke fattes paa Markedet. Bi see det s. Er. hertillands af den Lethed, hvormed man anvender store Capitaler paa Jernbaner, om hvis Forrentning der næres saa stærke Tvivl. Det er ikke Rig- dommen paa ædle Metaller, uagtet denne er tiltaget saa meget i de senere Aar, det er heller ikke Productionens Rigdom alene, hvorpaa det her kommer an, men det er den navnlig paa den sidste grundede Credit, som er istand til at gjøre den forhånden- værende Rigdom disponibel som Capital, der kan anbringes i nye Foretagender. Med jo større Lethed altsaa Capitalerne kunne reises, til en saa meget lavere Priis tilbydes de. Produc- tionens Fremgang og den deraf fremgaaende Nationalrigdom indeholder den bedste Borgen for en lav Rentefod. Vi tale *) See „Fædrelandet" 1855 Nr. 31, 3die Spalte. **) Cfr. „Fædrelandet" Nr. 31, 4de Spalte.