Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

47 naturligviis her kun om Udlaan mod fuldkommen Sikkerhed for Capitalens Restitution. Hvad Renten i et vist Tilfælde paa Grund af den manglende Sikkerhed kan blive, det er uberegne- ligt, da dette beroer paa Vedkommendes Bedømmelse af Chancerne for Capitalens Gjenerholdelse. Vi have her betragtet Capital- og overhovedet Pengeudlaan under Kategorien af en Jndustri, uagtet saadanne Udlaan sæd- vanligen — idetmindste hertillands — finde Sted uden nogen „professional“ Mands Mellemkomst. Men dette gjor Intet til Sagen; der har nu engang dannet sig en Pengeindustrie og saasnart det gjælder om noget Betydeligt, maa man henvende stg til den. Den producerer, d. e. bringer tilstede Capitalerne lige- som Fabrikindustrien frembringer Varerne, og har dem disponible altid til de gjerngse Priser. Under større Forhold absorberer deri ogsaa stedse den private Pengetrafik, og bevirker derved en Fasthed i Priserne eller Renterne, som vanskeligere danner sig, hvor Trafiken drives under Haanden. Denne Jndustri danner et Pendant til den store Privatindustri og har overhovedet antaget dennes Proportioner. Medens de ældre Banquierer næsten ude- lukkende havde deres Kunder i Staterne, have de nyere deres fornemste Jndtægtskilder fra Jndustrien (man tænke s. Er. paa Jernbanerne). Vi have derfor afsluttet dette Afsuit om Indu- strien med Pengeproductionen. IX. Productionen og dens IMning ved Handelen. Apergsmaalet om den industrielle Frihed finder sin sidste Af- gjprelse i Spprgsmaalet om Handelens Frihed. Det er nemlig Handelen, der bestemmer dens Skjæbne baade paa det inden- og