Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold
Forfatter: F. Beck
År: 1856
Forlag: J.G. Salomon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 85
UDK: 338.6 (489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
land (fee Dunkley Pg. 53. Perter Pg. 265). Man vil alrsaa
see, at det ikke allene er Tariffen, som her gjør Udsiaget.
Betragte vi noget nærmere den hele politiske Forudsætning,
hvorpaa det Listsie Besiyttelsessystem hviler, nemlig om Staten
eller Nationen som den, hvorfra al Industri stal gaae ud, og til
hvem den stal vende tilbage, saa kunne her mange betænkelige
Conflikrer vise sig ikke blot mellem Konsumenter og bestyttede Fa-
brikker, men mellem de langt fra hinanden liggende Slæder og
Egne, der have gansie forsijellige industrielle og commereielle
Jnteresser. En Grændsestad s. Er. kan tænkes nærmest at ville
forhandle sine Produkter til Udlandet, men dette har som Retor-
sion soresirevkt en Toldafgift, som stader Omsætningen. For at
faac denne Retorsion bort, vilde en saadan Stad ønske Besiyttel-
sestolden hævet, medens man paa andre Punkter i Riget, hvor
man nærmest arbeider for Indlandet, kunde ønske at beholde den.
Man tænke sig ogsaa det Tilfælde (Dunoyer Pag. 266), at en
fremmed industriel Brovinds blev incorporeret — hvorom der
jo saa tidt har været talt med Hensyn til Belgiens Forhold til
Frankrig — vilde da det større Lauds Industri være ruineret?
Sætter man nu endog som List Rationen r Stedet for Slatett,
og sætter man sig saaledes ganske ud over den politiske Organi-
sation, hvor mange Jnteresser kommer man da ikke til at true,
hvor sarlig bliver da det Heles endnu kun imaginære, doctrincrre
Interesse ligeoverfor visse Localiteters solide Jnteresse. Man
tænke her paa Hansestcrdernes Modstand mod Indtrædelsen i den
lydste Toldsorening *).
*) Nogle Forfattere bestride Gyldigheden af ethvert Hensyn til ct vist
Lands Tarv, idet de kun anerkjende Productionens Jnteresse f. Er.
Mill 2, Pag. 30: Det er muligt, at et Land staacr saa ganske
tilbage for et andet i sin productive Evne, at dets Arbeide og Ca-
pital vilde stifte langt storre Nytte ved at udvandre til det andet
Land. Verdens Productionsbelob vilde være storre, naar enhver
Ting blev frembragt der, hvor den lettest kan frembringes. Men
Nationer vandre ikke ud i Masse.