Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

58 land (fee Dunkley Pg. 53. Perter Pg. 265). Man vil alrsaa see, at det ikke allene er Tariffen, som her gjør Udsiaget. Betragte vi noget nærmere den hele politiske Forudsætning, hvorpaa det Listsie Besiyttelsessystem hviler, nemlig om Staten eller Nationen som den, hvorfra al Industri stal gaae ud, og til hvem den stal vende tilbage, saa kunne her mange betænkelige Conflikrer vise sig ikke blot mellem Konsumenter og bestyttede Fa- brikker, men mellem de langt fra hinanden liggende Slæder og Egne, der have gansie forsijellige industrielle og commereielle Jnteresser. En Grændsestad s. Er. kan tænkes nærmest at ville forhandle sine Produkter til Udlandet, men dette har som Retor- sion soresirevkt en Toldafgift, som stader Omsætningen. For at faac denne Retorsion bort, vilde en saadan Stad ønske Besiyttel- sestolden hævet, medens man paa andre Punkter i Riget, hvor man nærmest arbeider for Indlandet, kunde ønske at beholde den. Man tænke sig ogsaa det Tilfælde (Dunoyer Pag. 266), at en fremmed industriel Brovinds blev incorporeret — hvorom der jo saa tidt har været talt med Hensyn til Belgiens Forhold til Frankrig — vilde da det større Lauds Industri være ruineret? Sætter man nu endog som List Rationen r Stedet for Slatett, og sætter man sig saaledes ganske ud over den politiske Organi- sation, hvor mange Jnteresser kommer man da ikke til at true, hvor sarlig bliver da det Heles endnu kun imaginære, doctrincrre Interesse ligeoverfor visse Localiteters solide Jnteresse. Man tænke her paa Hansestcrdernes Modstand mod Indtrædelsen i den lydste Toldsorening *). *) Nogle Forfattere bestride Gyldigheden af ethvert Hensyn til ct vist Lands Tarv, idet de kun anerkjende Productionens Jnteresse f. Er. Mill 2, Pag. 30: Det er muligt, at et Land staacr saa ganske tilbage for et andet i sin productive Evne, at dets Arbeide og Ca- pital vilde stifte langt storre Nytte ved at udvandre til det andet Land. Verdens Productionsbelob vilde være storre, naar enhver Ting blev frembragt der, hvor den lettest kan frembringes. Men Nationer vandre ikke ud i Masse.