Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

59 Den iblandt Oeconomisterne udbredte Mening, at ArbeidetS Delillg er at forstaae om hele Menneskehedens Samvirke« ved forffjellige Foretagender til et fælleds Viemed, bestemmer List derhen, at allerede en Nations, idelminbste en større Nations for» stjellige Classer, maa kunne overtage Hovedbrancherne af Indu- strien, Fabrik- og Agerbruget. Det er ikke blot en Deling af forffjellige Forretninger mellem forstjellige Individer, men en Forening af forffjellige Virksomheder, Indsigter, Kræfter til en fælleds Production. Denne Lov udstrækker sin Virksomhed til en Narions samlede Manusactur- og Agriculturkrast, til dens hele Dconomre (Pag. 224). Delle Princips Anvendelse paa de i Landbruget anvendte productive Kræfter kan kun finde Sled i et i alle Fabrikindustriens Grene til den hoieste Udvikling kommet Land, thi kutt i et saadant Lemd bestaaer en ftor Efterspørgsel efter de forstjellige Producter, og navnlig er Efterspørgselen efter Overstuddet af Landbrugsproducterne saa sikker og be- tydende, at Producenten kan være vis paa at afsætte enhver Qvantitet til passende Priser. Landbrugets Productionskraft er saameget større, jo inderligere en til alle Sider uddannet Fabrik- kraft er localt, kommercielt og politisi forbundet dermed (Pag. 226—27). Den hpieste Deling af Forretningen og den højeste Foretting af de productive Kræfter ved den materielle Produc- tion er Agerdyrkning og Manusaclur. Bi kalde dette Forhold Ligevægten eller Harmonien af de productive Kræfter (Pag. 236). Grundrenten ftiger ogsaa i Forhold til Fabrikindustriens Udvik- ling*), hvad man kan see as en Sammenligning mellem Eng- land og Polen (Pag. 335). Overhovedet er Polen gaaet til Grunde, fordi det kun havde Agerbrugere, ingen oplyst, indu- striel Middelstand (Pag. 270 og 311). Alle oplyste Statsmand have derfor anseet det for nødvendigt at tilvejebringe Midlerne for en Fabrikindustries Opkomst (Pab. 221). Alksaa Ager- dyrkningen kan ikke gaae uden Fabrikvæsenets Hjælp; den er *) See herom ogsaa Schütz i Zeitschrift für die gesammte Staats- wissenschaft 3die Bind Pag. 370.