Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

IWmjMjfe, ■ irt. .U 62 til det Land, hvor Produclionsomkostningerne ere de ringeste, 0A saaledes spare det vedkommende Land selv at opdrive Kapitaler til industrielle Foretagender, vi indrømme, at den private Drif» tighed ikke altid indstiller stg til rette Tid. Men derfor bliver Vanskeligheden for Statsmanden i det givne Tilfælde lige stor, naar der handles om Begunstigelser for en vis Jndustrigreen, der i sin Begyndelse ikke troer at kunne udholde Concurrencen. med de tilsvarende i Udlandet trods Transportens Omkostninger, trods Produktionsomkostningernes Billighed i Hjemmet. En anden Sag er det, naar Talen er om Beskyttelse af cn allerede forhaandenværende Industrie, der allerede har stabt store og vidt-» forgrenede Jnteresser. Trues disse paa Grund af en maaskee ubetydelig Priisforringelse, for hvilken Udlandet tilbyder sine Barer, da vilde det være en ubillig Eftergivenhed mod Consu- menterne at sætte hele Staders og Befolkningers Vee og Vel paa Spil for en af dem saa lidet følt Fordert. Men som sagt kan man let blive narret, som vi ovenfor have sect af Eremplet med den engelfle Silkeproduction, som i 1826 maatte ombytte Prohibitionen med en Protection af 30 pCt. af Værdien, der r 1846 er nedsat til 15 pCt. Man forestiller stg gierne sine Res- sourcer ringere end de virkelig cre og tænker sig det Nye og Ubekjendte i den meest truende Skikkelse. Det kan saaledes være lige saa vanskeligt et Sporgsmaal for Statsmanden at af-- qjøre, om en allerede bestaaende Jndustrie fremdeles behøver den hidtil nydte Protection, som at bestemme, om man ved Protec- tion sial begunstige en ny Industrigreens Opkomst. For Resten er det ikke Meningen, at enhver Jndustrigreen stal beskyttes, men kun saadanne, til hvis Bedrift der udfordres store Anlægscapi- taler, meget Mastinerie, altsaa mange technifke Kundskaber og mange Arbeidere; dertil hore Bomulds, Uld- og Hørfabrikerne; blive disse behørig beskyttede, saa komme andre mindre betydende Manufactttrgrene op med dem (Pag. 261—62). Tænker man sig allsaa ved Statens Beskyttelse en saadan Jndustrie opkommen, saa opstaaer naturligviis det Spørgsmaal,