Om Indflydelsen Af Frihed
Industries Og Commerciel Henseende Paa De Økonomiske Forhold

 Fl 63 hvorhen dens Produkter skulle afsættes, thi med den indenlandske Afsætning lader man sig ikke tiøte. Man tænker sig da Pro- dukterne udførte til den hede Zone, hvis Raaproducter tilhandles derfor (Pag. 280). Den hede Zones Jmport i Europa har været i bestandig Tiltagende og den kan tiltage langt mere endnu, idet Productionen kan forøges betydeligt og Efterspørgselen ved Productprisernes Synken kan blive langt hyppigere. Men her moder man paa Verdensmarkedet, hvor man ikke er beskyttet ved Tariffer, her maa man altsaa sælge til de Priser, som de avan- cerede Nationer falbyde til, hvis man ikke alt var i Besiddelse af Colonier, hvis Handel man kunde monopolisere sig. Den protectioniftiske Uvillie, som paa Fastlandet har gjort sig gjaldende mod England, fandt sin stærfeste Støtte i det en- gelste Protectionssystem, navnlig i Kornlovene af 1815. Siden disse bleve saa gjennemgribende modificerede (1842) og omsider ganske tilbagekaldte (1846), have Fastlandsnationerne kunnet af- sætte saa rigeligt (Kornudforselen tiltager bestandig; i 1853 be- lob den sig til 10,173,135 Qvarters, medens den i 1843 knn udgjorde 1,433,891, Dunkley Pag. 144), at de ikke kunne klage over at være komne tilkort ved Byttet. Heller ikke bar den ovenanførte Mening af List stadfæstet stg, at Kornproducter for- holdsviis have en ringe Værdi paa Markedet og under Omstæn- digheder kunne synke ned til fuldkommen Værdiløshed. Dette kan træffe sig i visse afsides Egne af Verden (i Amerikas Indre f. Er.), men ikke i Europa med den Udstrækning, som Commu- nikationsvæsenet nu har vundet. Overhovedet bevirker dette, at den store Jnbustrie ogsaa kan komme til at udøve den gavnlige Indflydelse paa Agerbruget over hele Europa, om ogsaa der i de vedkommende Lande ingen selvstændig Jttdustrie findes. Nær- hede« er alligevel stor »of til at Virkningen vil kunne gjore stg gjaldende. — Siden 1842 har England forovrigt ikke blot fri- givet Kornhandelen, men hævet mangfoldige andre Tolgafgifter f. Er. paa Kjod, Slagleqvæg (1846, i hvilket Aar Jmporten af Stude beløb sig til 9,743, medens deri i 1852 udgjorde