Belysningsteknikkens historiske Udvikling

kemisk Stof, som ved at behandles paa en eller anden Maade kunde bringes til at brænde og ved sin Flamme tænde Pinden. Man anvendte saa- ledes en Blanding af klorsurt Kali og Sukker, som tændes ved at dyppes i koncentreret Svovlsyre Chancel. (Chancel 1805), eller en Blanding af klorsurt Kali og Svovlantimon, som allerede tændes ved en Congréves. ikke særlig stærk Gnidning (Congreves Tændstik- ker 1832). Meget nærliggende var det at anvende Fosfor, hvis store Letantændelighed allerede længe havde været kendt, og dette blev ogsaa flere Gange Kammerer. forsøgt anvendt, men først efter at Kammerer i 1832 havde blandet Fosforet med klorsurt Kali, Trévany i 1835 med klorsurt Kali, Mønje og Brunsten og Preshel i 1837 med Bly overilte, var det Grundlag lagt, paa hvilket den moderne Tænd- stikindustri kunde udvikle sig. Det almindelige gule Fosfor, som man til at begynde med ene anvendte i Tændstikfabrikatio- nen, var et meget ubehageligt Stof at have med at gøre: dets Letantændelighed gjorde saavel Fa- brikationen som Anvendelsen af Tændstikken me- get farlig, og dets store Giftighed gjorde Arbejdet i Fabrikkerne meget usundt for Arbejderne og foraarsagede, at Tændstikkerne ofte misbrugtes til forbryderiske Formaal. Det var derfor et stort Bottger. Fremskridt, da Bottger i 1848 viste, at det meget vel kunde erstattes med det saakaldte røde Fosfor, en faa Aar i Forvejen opdaget, i alle Henseender næsten ganske ufarlig Modifikation af det gule. Ved Hjælp af det røde Fosfor lykkedes det ogsaa Boliger at indføre en anden meget vigtig Forbedring i Tændstikfabrikationen. Medens de