Belysningsteknikkens historiske Udvikling

erstattedes Svovlkisen med Staal, og mekaniske Flint og Slagindretninger med Fjedermekanismer— navn- Staal, lig under Paavirkning af de til Geværer anvendte Flintelaase — blev der konstrueret en Del af, men Flintelaase. egentlig var selv i Begyndelsen af det nittende A arhu udrede Udviklingen ikke kommet stort læn- gere end til Stenaldertrinet, og Ildfrembringelse var med Relle anset for en saare omstændelig og trættende Operation, som man helst undgik ved om muligt at laane sig frem hos Naboen. Paa det nævnte Tidspunkt, da de fysiske og kemi- ske Kundskaber forøgedes saa betydeligt, begyndte man ivrigt at søge nye og forbedrede Tændmid- ler. Det meste blev kun til Snurrepiberier, som nok kunde bringes til at fungere, naar en Mængde Forsigtighedsregler blev iagttagne, men som hur- tigt gik i Stykker og vægrede sig ved at virke, naar de skulde anvendes til dagligt Brug. El af de bedste var Dobereiners Platinfyrtøj fra 1823. Dobereiners Det bestod af et Brintudviklingsapparat, som sat- Fyrtø.i- tes i Funktion ved at aabne en Hane; naar den udstrømmende Brint stødte paa en lille Pille af Platinsvamp — ganske overordentlig fint fordelt Platin —, tændes den og brænder med en lille Flamme. Til al begynde med, saa længe Platin- svampen var frisk, gik del godt: efterhaanden tabte den dog i Virkningskraft, saa Tændingen ophørte. Pia tins vampens Evne til at tænde brænd- bare Luftarter benyttes endnu i visse Apparater til Tænding af Belysningsgas. En langt mere praktisk Form end disse Tænd- maskiner naaede man, da man gik over ti] at anvende Træpinde, i Spidsen beklædte med et