Belysningsteknikkens historiske Udvikling

4 den med en sparsom Belysning. Men dette er nu kun en Undtagelse, del normale er, at Frem- bringelse af Lys og Varme paa et vist Kulturtrin skilles, bliver to af hinanden uafhængige tekniske Opgaver, som løses hver paa sin Maade, og hvis yderligere Udvikling sker ad skilte Veje. Inden vi gaar over til for Lysets Vedkom- mende at følge denne Udvikling, vil vi se lidt paa selve Ildfrembringelsesproblemet. TÆNDMIDLER. Før Mennesket var i Stand til selv al frem- bringe Ilden, har det tændt sit Baal ved naturligt opstaaede Flammer, fremkomne ved Lynnedslag, ved vulkanske Virkninger o. 1. Men vi véd dog, at rimeligvis allerede i Stenaldertiden har man været * i Stand til al tænde Ild ved de Gnister, der frem- kommer, naar haarde Stene slaas mod hinanden Flint og — navnlig Flint og Svovlkis —, og det er ogsaa Svovlkis. af man paa et meget tidligt Tidspunkt har vidst, at Træbor, som trykkes kraftigt ned i et Boretøjet. Hul i et andet Træstykke og ved en Snor eller lignende drejes hurtigt rundt, efter nogen Tid bliver saa varme, at letfængelige Stoffer kan tæn- des derved, en Methode, som endnu er i Brug hos mange halvvilde Folkeslag. Lige li] et Stykke ind i forrige Aarhundrede undergik Ildfrembringelses- Huispejie og tekniken ikke større Fremskridt. Forsøg paa ved Linser. Hulspejle og Linser at koncentrere Solvarmen, saa at Tænding kunde opnaas, kendtes vel alle- rede i Oldtiden i Grækenland, men større Betyd- ning synes det ikke at have faaet. T Slagfyrtøjet