Belysningsteknikkens historiske Udvikling

9 LYSPINDE. FORMEDE LYS. Efter at i Aartusinder Arneilden havde været i den eneste kunstige Lyskilde, gjorde man det første Trin henimod andre, fra Varmekilden adskilte Belysningsmidler, da man iagttog, at en- kelte Træsorter under Forbrændingen gav el sær- ligt kraftigt Lys fra sig. I de nordlige Lande var del særlig den harpiksholdige Fyr som saa- ledes blev anvendt til Belysningsbrug, dels i frisk Tilstand, dels som fossile Rødder opgravne af Tørvemoser o. 1. Spaltet i lange, tynde Pinde, stukket ind i Væggen eller i et særligt Stativ eller baaret i Munden, gav Tyristikken efter at Tyristikken. være tændt ved Baalet, et Lys fra sig, som vore moderne forvænte Øjne rimeligvis vilde anse for at være meget svagt, men som ikke desto min- dre har tilfredsstillet talrige Generationers Behov til kunstigt Lys. Selv langt ned imod vor Tid tjente Jernkurve fyldte med flammende Ved som den enesle Gadebelysning, og der fortælles, at for blot 200 Aar siden foregik Tegneundervis- ningen ved Berlins Kunstakademi ved Lys fra en under Loftet hængende Jernkurv med bræn- Lyskurv, dende Fyrretræsstykker. Og selv i vore Dage har dette Belysningsmiddel ikke helt udspillet sin Rolle; i ensomt liggende Hytter i Bayerns Bjerge og i Ruslands Skovegne er endnu Fyrre- spaanens svage Lys det eneste, der muliggør Ar- bejdet i de lange Vinteraftener. Allerede i den tidligere Oldtid naaede man i Sydens kulturelt mere fremskredne Lande et væsentligt Skridt videre, idet man lærte at er- 2*