Belysningsteknikkens historiske Udvikling

10 stalle del brændende Træ med brændende Fedt Olielamper, eller Olie. Det oprindelige har vel været Anven- delse af dyriske Fedtstoffer og Planteolier i Lam- per af Sten eller Metal under samtidig Brug af Væger af et traadagtig Materiale for at lede Lys- materialet til Flammen. Først senere er man kommet ind paa at fremstille Fakler — sammen- Faklen. tvundne Touge gennemtrængt med Harpiks og Beg —, og herigennem blev man naturnødvendigt ledet ind paa den tekniske Udvikling, hvorfra vort moderne formede Lys stammer. Fedtgennem- Egentlige Lys kendte de gamle Grækere ikke, trængt* først Romerne synes at have haft noget, der fjernt Sivmarv. mindede derom. Til at begynde med brugte man Marven af Siv, gennemtrængt med Fedt, i Be- lysningsøjemed, f. Eks. ved Dødsbaarer. Senere Hørvæger, jiar man — omtrent ved vor Tidsregnings Be- gyndelse — fundet paa at benytte Væger af Hør, a 8 som blev dyppet i og derved gennemtrængt med Voks eller Talg. Men i de første Aarhundreder derefter har Anvendelsen sikkert været stærkt begrænset, og først henimod Aar 900 menes Tælle- lyset i større Stil — og foreløbig kun i de sydligere Lande — at have fortrængt Fyrrespaanen; i de nordligere Lande skete dette først mange Aar- hundreder senere. Raa- De Materialer, som indtil for knapt et Aar- materialer. ]lun(jre(je siden stod til Lysfabrikationens Raa- dighed, indskrænkede sig alene til Bivoks og Talg: Hvalrav. f|e| saakaldte Hvalrav eller Spermacet, en voks- agtig Substans, som findes i Kaskelottens Hoved, leverede vel et meget smukt Lysmateriale, som navnlig i England var meget yndet, men det fik paa Grund af sin høje Pris aldrig nogen større