Belysningsteknikkens historiske Udvikling

11 Udbredelse. Af disse Stoffer var alene Talgen saa billig, at der kunde være Tale om at bruge den til daglig; Vokset derimod fik sin største Anven- Vokslys, delse ved den katolske Gudstjeneste, hvortil det ganske vist ogsaa forbrugtes i enorme Masser; i Slotskirken i Wittenberg skal der saaledes inden Reformationen aarlig være brændt 35,750 Pd. Vokslys! Men selv efter Reformationen blev i Norden Vokslyset ved med at være knyttet til Begrebet Højtid og Fest, og ved saadanne Lejlig- heder var f. Eks. ved Hofferne Forbruget meget betydeligt: ved en Hoffest i Dresden i det attende Aårhundrede blev der saaledes alene brugt 18,000 Stykker. Selve Maaden, hvorpaa Lysene blev tildannet, var meget simpel, men noget forskellig alt efter det anvendte Raamateriale. Vokslysene formes Vokslys- enten for de tynderes — de saakaldte Voksstab- fabrikation lers — Vedkommende ved, at Vægen trækkes igennem et Bad af smeltet Voks, for de noget tykkeres ved, al Vægen, der hænger lodret ned, overhældes med den smeltede Masse, der da vil størkne og omhylle Vægen i koncentriske Lag; de tykkeste endelig tildannes ved at sammenrulle Strimler af Voks, som klæber sammen og formes til en Stang, hvori Vægen nedlægges i en ind- skaaret Rille, som derpaa atter lukkes. Tælle- Talglys- lyset blev derimod fremstillet ved Dypning: paa fabrikation et Stativ af forskellig Form blev Vægerne anbragt over en Krog med de to Ender hængende løst ned, og derpaa blev de gentagne Gange dyppet ned i den smeltede Talg; jo flere Gange Dypnin- gen blev gentaget, des tykkere og tungere blev Lyset. Først fra Begyndelsen af forrige Aarhun-