Belysningsteknikkens historiske Udvikling

13 Væsker, viste han, at Stearinsyre er et fast Fedt- stof af væsentlig højere Smeltepunkt end Talgen, og at den i det hele taget egnede sig væsentlig bedre til Lysfabrikation end denne. Sammen med Chevreul og hans Kollega Gay-Lussac tog han i Aaret 1825 Gay-Lussacs et Patent paa Spaltning af Fedtstoffer ved Kog- ning med Natronlud, men som saa mange andre Opfindere var han ikke selv i Stand til at udvikle sin Methode, saa al den kunde faa større teknisk Betydning. Natronspaltningen af Fedtstoffet i Forbindelse med den efterfølgende Udskillelse af Stearinsyren af den dannede Natronsæbe med Saltsyre stillede sig alt for dyrt, og det fremstil- lede Produkt var heller ikke renset tilstrækkeligt til at være et virkeligt godt Lysmateriale. Først efter at de Milly i 1833 havde lært at forsæbe med Kalk under Tryk i Autoklaver, hvortil i 1842 Autoklav- sluttede sig den af Jones og Wilson opfundne forsæbning, saakaldte »sure Forsæbning« med Svovlsyre med Forsæj}rnill,f paafølgende Destillation af Syrerne med over- hedet Vanddamp, var Stearinfabrikation i stor Maalestok muliggjort, og betydelige Fabriksvirk- somheder opstod mange Steder, navnlig i Frank- rig og England. At Stearinlyset saa hurtigt erhvervede sig en Stearinlysets udstrakt Yndest, er meget let forstaaelig, naar 8ode man sammenligner det med de Talglys, det for- ESenskaber- trængte. Takket være det høje Smeltepunkt blev de langt mindre tilbøjelige til at »dryppe«; da de blev givet deres ydre Form ved Støbning, blev de naturligvis meget smukkere end de dyppede Talglys; de var ikke fedtede at føle paa, og de lyste udmærket. Men først og fremmest behøvede