Belysningsteknikkens historiske Udvikling

20 Camphin. bredt Læderstempel, som trykkedes ned mod Olie- overfladen ved en Fjeder; ved en i Brænderrøret anbragt særlig Indretning, Moderateuren, var der sørget for, at Olietilførslen til Flammen var uaf- hængig af, om Fjederen var mere eller mindre spændt. Moderateurlampen var helt igennem saa sindrigt konstrueret, at den maa siges at betegne det højeste Trin af Fuldkommenhed, hvortil Olie- lampen kunde hæve sig: et godt Bevis derpaa er, at den eijdnu den Dag i Dag er i Brug paa saa- danne Steder, hvor, som i Sydfrankrig, Plante- olier endnu har Betydning som Belysningsmid- del. Der vedblev dog at være mange Ubehagelig- heder forbundet med Planteolie som Belysnings- middel. Først og fremmest den, at Olien ikke selv er istand til at suges tilstrækkeligt højt op i Vægen, men at den altid maa føres herop med mekaniske Midler. Man forsøgte da at anvende allehaande mere letflydende Vædsker til Brug i Lamperne; af disse fik ogsaa enkelte nogen Ud- bredelse, saaledes Camphinet, en særlig godt ren- set Terpentinolie, som omkring 1850 brugtes en hel Del. Men ingen af disse Belysningsmidler fik dog blivende Betydning, navnlig fordi de ikke kunde fremstilles i tilstrækkelig stor Mængde til at dække et virkeligt stort Forbrug. Et saadant Slof fik man først, da Opdagelsen af de pensyl- vaniske Petroleumsforekomster i August 1859 havde lagt Grunden til den moderne Petroleums- industri ved al skabe Mulighed for, at dette alle- rede forlængst i mindre Mængder kendte Stof kunde tilvejebringes selv i den allerstørste Stil.