Belysningsteknikkens historiske Udvikling

19 virke klodset. Større Olieforraad kunde man op- naa ved at vende tilbage til sidestillede Beholdere, forsynede med saakaldte Styrteflasker, Blikbehol- Styrteflasker. dere, der fyldtes i omvendt Stilling med Olie, og som, efter at være vendte om og sat paa Plads, ved en Ventil i Bunden tillod netop saa megen Olie at slippe ud og flyde til Vægen, som Flam- men fortærede. Navnlig i de saakaldte Studere- studere- lamper og til Væglamper fandt denne Konstruk- amPen- tion megen Anvendelse, f. Eks. forsynet med Ar- gandbrænder til Oplysning af Jernbanevogne, mo- dificeret paa en særlig Maade fandt Princippet ogsaa stor Anvendelse i de til Gadebelysning tje- nende Tranlygter. Tranlygten. En virkelig praktisk Form fik Olielamperne dog først, da man gik over til at hæve Olien op til Vægens Toppunkt ved Hjælp af mekaniske Midler, thi herved opnaaede man at kunne lægge Oliebeholderen det mest praktiske Sted, nemlig et godt Stykke under Brænderen, hvorved man fik Skyggedannelsen reduceret betydeligt og uska- deliggjort saa meget som muligt. I Aaret 1800 fremkom Carcels Urlampe, hvor et System af Pumper, drevne af et Urværk, førte Olien op gennem Vægen til Brænderrørets Top. Carcel- lampen løste smukt den stillede Opgave, men den var dyr at anskaffe, var vanskelig at passe og gik ofte itu, saa nogen stor Anvendelse fik den aldrig, og efter at Franchot’s Moderateurlampe var fremkommet i 1839, gik den hurtig ganske af Brug. Det karakteristiske ved Moderateurlampen var, Moderateur- at Olien blev trykket op i Brænderrøret ved et lamPen-