Belysningsteknikkens historiske Udvikling

18 Vinci, men det kom da ikke længere end til Pa- piret. Først Argand lykkedes det at bringe Tanken i en praktisk brugbar Form. Argandlampen betød for sin Tid et meget stort Fremskridt — mangfoldige Beretninger mel- der om den Opsigt, dens for sin Tid næsten eventyrligt straalende Lys vakte; — set med vore Øjne besad den dog endnu mange Ufuldkommen- heder. Først og fremmest forvoldte Oliens ringe Stigningsevne i Vægen store konstruktive Van- skeligheder, idet den gjorde det nødvendigt at lægge Oliebeholderen saa nær Vægens øverste Punkt som muligt. Paa mange Maader søgte man at formindske de Ulemper i Retning af stærk Skyggedannelse, dette medførte. Ofte anvendte man saaledes en flad sidestillet Beholder, idet jo herved Skyggedannelsen kunde indskrænkes til at foregaa blot paa én Side, f. Eks. ind mod Væggen. Én anden Maade, hvorpaa denne Vanskelighed kunde overvindes, angaves af Bordier-Marcet i Astrallampe. Aaret 1809, der paa sine saakaldte Astrallamper anbragte Oliebeholderen som en Ring udenom Vægeholderen og omtrent i Højde med dennes øverste Punkt; herved kastedes kun en mindre, Sin umbra- lampe. ringformet Skygge ud i Rummet; ogsaa denne lykkedes det Parker at undgaa i 1819, idet han paa sin saakaldte Sinumbralampe (sine umbra = uden Skygge) gav den ringformede Beholder et kileformet Tværsnit med Kilens Spids vendende ind mod Flammen. Denne Form for Oliebehol- deren havde dog den Ulempe, at Olieforraadet kun kunde blive ringe, hvis ikke det ringformede Legeme skulde blive saa stort, at det kom til at