Belysningsteknikkens historiske Udvikling

23 lingen tilstedeværende Modeller viser, hvor langt man allerede er naaet. Lettere har det været at lede Petroleumens Forbrænding, saa at Flammen blev meget varm og ganske sodfri, naar Belys- ningsapparatet ifølge hele sin Karakter kunde gi- ves en mere sammensat Konstruktion. Man har saaledes — hovedsagelig til udendørs Belysninger med stor Lysstyrke koncentreret i en enkelt Lam- pe — lettet Petroleumens Overgang til Dampform ved at forstøve den med komprimeret Kulsyre og har ved at anvende passende store Glødenæt væ- ret istand til at opnaa meget betydelige Resul- tater i Retning af Lysmængde og Økonomi — Luxlampen er et Eksempel paa en af de mest udbredte Konstruktioner af denne Art. Endnu lettere er det naturligvis at faa Fordampningen og derigennem Forbrændingen til at foregaa paa rette Maade med saadanne Petroleumssorter, hvis Ko- gepunkt ligger særlig lavt, som Tilfældet er med de forskellige Petroleumsbenziner. Disse er da ogsaa ofte blevet forsøgt anvendt til Glødelys, og det har været muligt selv ved ret simpelt kon- struerede Bordlamper at naa meget tilfredsstil- lende Resultater. Endelig maa nævnes et Brændselsmateriale, Spritgløde- for hvilket Glødenættet har vist sig at være særlig !ys egnet, nemlig Spritten. Som alle véd, kan jo Sprit overhovedet ikke brænde med en sodende Flam- me, og da samtidig dens Flygtighed er saa stor, at den let bringes til at fordampe alene ved den Varme, som ved Ledning afgives fra Flammen til Brænderens Metaldele, har det været forholdsvis let at fremstille Spiritusglødelys af stor Skønhed