Belysningsteknikkens historiske Udvikling

34 Wilson. let forstaa, hvor overordentlig meget simplere Fremstillingen- af Acetylen er end af Stenkulsgas: medens den sidste kræver et vidtløftigt Ovnsy- stem sammen med komplicerede Renseapparater og lign., sker Acetylenfremstillingen ved blot at kaste Kalciumkarbidet i Vand, og den Renselse, den øjeblikkeligt udviklede Gas kræver, fordrer ikke særligt indviklede Apparater. Endvidere er det let at indrette Fremstillingens Tempo ret nøje efter Forbrugets, hvad der meget vanskeligt lader sig gøre ved Fremstillingen af Stenkulsgas, der saa vidt muligt skal foregaa uden Afbrydelse med en nogenlunde konstant Produktionsmængde; der- for bortfalder ogsaa ved Acetylen i det mindste delvis de store Gasbeholdere, som vi véd danner en saa karakteristisk Bestanddel af ethvert Sten- kulsgasværk. Det er derfor forstaaeligt, at alle- rede kort Tid efter, at Amerikaneren Wilson i Aaret 1892 havde opdaget Kalciumkarbidets Dan- nelse i den elektriske Ovn og lært dets Egenskaber at kende, blev der fra mange Sider taget fat paa at anvendeliggøre denne Opfindelse i Belysningstekni- kens Tjeneste, og navnlig opstod der hurtigt et Utal af forskellige Konstruktioner af Apparater til at omdanne Karbidet paa den mest praktiske Maade til Acetylen. Det nye Belysningsmiddel fik snart en meget betydelig Udbredelse, og samtidig vok- sede frem en stor kemisk Industri, navnlig knyt- tet til den elektriske Udnyttelse af Vandfaldene, for at tilfredsstille den stigende Efterspørgsel ef- ter Karbid. Navnlig grundet paa Overproduktion sank Karbidprisen ret langt ned; i Øjeblikket