Belysningsteknikkens historiske Udvikling
Forfatter: Carl Jacobsen
År: 1912
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sider: 42
UDK: 628.9 Jac TB Gl
DOI: 10.48563/dtu-0000179
Smaaskrifter udgivne af historisk-teknisk samling grundlagt af Haandværkerforeningen og Industriforeningen i Kjøbenhavn
Cand. Polyt. Laboratorieforstander
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
koster et Kilo ca. 25—30 Øre; del kan udvikle
omtrent 300 Liter Acetylen.
Acetylenflammen har en Lysstyrke, der er ca.
20 Gange saa stor som en Gasflammes med til-
svarende Forbrug. Dens Temperatur er meget
høj, og der maa sørges for, at den faar en saadan
Form, ’ at Lufttilførslen til Flammen lettes saa
meget som muligt; ellers vil O suing let indtræde.
Lyset, den udsender, er meget smukt og navnlig
meget hvidt; del gengiver derfor alle Farver uden
Ændring. Ogsaa til Glødelys kan Acetylenflam-
men anvendes, nåar der tilblandes saa meget Luft,
at Flammen aflyses: da den jo i sig selv inde-
holder saa stor en Lyskraft, er der noget mindre
Grund til her at anvende Glødenæt, og disse har
da heller ikke faaet saa stor Betydning i denne
Del af Belysningstekniken som i de fleste andre.
Til transportable Anvendelser, hvor det vil
være en Fordel at undgaa det dog altid noget
komplicerede Anlæg til Fremstilling paa Stedet •—
man behøver jo blot at nævne til Cyclelygter —,
har man i de sidste Aar anvendt en Opløsning af
Acetylen i den brændbare Væske Acetone. Denne
saakaldte »Acetylen dessous« kan opbevares i en Acetylen
lukket Metalbeholder, dens Tryk er ved alminde- dessous
lig Temperatur ikke særlig stort, og ved at ind-
skyde en Reduktionsventil i Ledningen kan dens
Dampe tilføres en Brænder ganske i de Mængder,
man ønsker. Mere nærliggende vilde det tilsyne-
ladende være i disse Tilfælde at anvende Acetylen,
komprimeret paa Staalflasker ved et højt Tryk
paa lignende Maade, som det nu sker ved saa
mange andre Luftarter — f. Eks. Kulsyre og Ilt —;