Belysningsteknikkens historiske Udvikling

36 men dette er ved Acetylen ganske udelukket paa Grund af den komprimerede Acetylens store Far- lighed: under visse Forhold kan den nemlig op- træde som et meget kraftigt virkende Sprængstof, og al Anvendelse af den under denne Form er derfor forbudt. Luftgas. Et andet Belysningsmiddel, som i de seneste Aar har fundet en ikke ringe Anvendelse, er den saakaldte Luftgas. Den bestaar af atmosphærisk Luft, der mættes saa stærkt med Dampe af let- flygtige brændbare Væsker som Benzin og lig- nende, at den kan brænde, uden at den dog i og for sig er eksplosiv. Gassen kan brænde i alminde- lige Auerbrændere, den er meget let at fremstille, og den egner sig særlig godt til Belysning af iso- leret liggende Bygninger, idet Værkerne er lette at installere og meget simple at passe. Benoidgas. Et af mest bekendte er det af Bénoit kon- struerede Benoidværk, der arbejder med Petro- leumsbenziner af en Vægtfylde af 0,66; det bruges — som i Reglen er Tilfældet med Luftgas — altid i Forbindelse med Glødenæt. Naar Benzinprisen ikke er for høj, bliver Lysprisen ikke væsentlig højere end ved Belysningsgas. Endelig skal kun nævnes en Belysningsgas, som nærmest hører ind under dette Afsnit, nem- lig den efter sin Opfinder, Ingeniør Blau, benæv- nede Blaugas. Ved den falder al Gasfremstilling væk for Forbrugeren, idet han modtager Gassen — fortættet til en Væske — paa Beholdere direkte fra Fabrikken, hvor den paa en særlig, patenteret Maade fremstilles ved Destillation af Mineralolier.