Belysningsteknikkens historiske Udvikling

37 Ogsaa denne Gas anvendes til Brændere med Auernæt. ELEKTRISK LYS. Anvendelsen af Elektricitet til Lysfrembrin- gelse betegner den sidste og maaske betydnings- fuldeste Epoke i Belysningsteknikkens Udvik- lingshistorie. Saa kort end det Tidsrum har væ- ret, den spænder over — og det første større elektriske Lysanlæg er i Aar kun tredive Aar gam- melt —, har den dog været i høj Grad betydnings- fuld for hele Belysningsteknikken, har faaet Men- neskehedens samlede Lysforbrug til at stige til en tidligere uanet Højde og været Vidne til en teknisk Udvikling af den allerstørste Interesse. At den elektriske Kraft kunde bruges til Lys- frembringelse, har man længe vidst, alene et Fæ- nomen som Lynet viste det tilstrækkelig tydeligt, Lynet, og de elektriske Gnister, man selv med det at- tende Aarhundredes primitive Elektricermaskiner let kunde fremstille, viste, at det ikke var umuligt i det mindste i det smaa at efterligne Naturen. Men de Energimængder, der kunde fremstilles ved Elektricermaskiner, var dog for smaa til at give virkelig brugelige Virkninger; bedre gik det, da mas lnei- Volta i 1800 havde konstrueret sit galvaniske Ele- ment; anvendtes tilstrækkelig mange Elementer, kunde en Platintraad opvarmes saa stærkt, at den b emen cr‘ blev bragt til at lyse, og i 1811 viste endog Davy Davys ved at anvende et særlig stort Antal Elementer, Lysbue. at der kunde dannes en temmelig stabil, stadig brændende Lysbue mellem to Trækulstænger, der holdtes i en kort Afstand fra hinanden, og hvis En- der var forbundne med Elementrækkens 2 Poler.