Mikroberne I Teknikkens Tjeneste

8 den. Nogle Former, de ægte Gærsvampe (Saccharomy- ceterne), kan desuden formere sig ved Sporer, af hvilke der dannes fra 2—8 (sædvanlig 2—4) inde i en Celle, der i saa Fald selv dør. Sporedannelsen sker dog bedst eller ude- lukkende under bestemte Livskaar (rigelig Adgang af Luft, en passende Temperatur og Fugtighedsgrad. Kultur paa Gibsblokke). Disse Forhold benyttes (efter Hansen) til Adskillelse af Arterne. For at leve stiller Gærsvampene visse Krav til Omgivelser: a. Passende Næring (helst Sukker, noget Ægge- hvidestof og forskellige mineralske Bestanddele, navnlig Fosfor). Dyrkes bedst i ølurt, paa Ølurt-Gelatine, i Afkog af forskellige Frugter eller i Gærvand med c. 8°/o Sukker, men de kan ogsaa nøjes med rent uorganisk Næring (Gæraske) med Tilsætning af en Smule Sukker (Pasteur). b. Passende Temperatur, der helst maa være 20—30", men ikke meget overstige 40°. Dræbes ikke af Kulde (+ 113°), men i fugtig Tilstand ved c. 450—500 og derover. Indtørrede taaler de højere Varme. c. Med Hensyn til Ilten hører de til de mærkelige Væsener, der (ialt Fald til Tider) kan undvære denne Luft- art (Anaërobionterne). Til livlig Vækst og Formering samt til Sporernes Spiring er Ilt nødvendig, men Gæring kan foregaa uden Ilt. Gæringen erstatter da Aande- drættet og bliver en Kraftkilde for Gærsvampene. Livskaarene falder ikke altid sammen med Livs- kravene(ugunstigNæring, Temperatur og Ilttilførsel). Skade- lige ydre Forhold: 1. Næringens Koncentration (over 10%/ Sukker) og Reaktion (alkalisk Reaktion). 2. Gifte (Forskelligheder fra højere Organismer og fra Bakterier). Taaler ret store Mængder af Blaasyre, Strychnin, Karbol- syre, Salicylsyre, Arsen og Borsyre. Kun meget lidt af Formaldehyd, Chloroform, Sublimat, Chlor, Jod og mangan- oversurt Kali. Mindre Mængder af Gifte stimulerer.