Mikroberne I Teknikkens Tjeneste

12 ud af et Rør lidt over Bunden og hældes derefter til- bage paa Tønden nogle Gange. Ved begge Fremgangs- maader skal Temperaturen helst være nogenlunde kon- stant (18°—22°). Selve Eddikedannelsen er en Slags ufuldstændig Forbrænding, idet Alkohol ved Eddikebakteriernes Hjælp optager Ilt fra Luften og bliver til Eddikesyre, medens der udskilles Vand. Andre Mikrober, der ofte indfinder sig af sig selv, kan enten straks forbrænde Alkoholen eller den dannede Eddikesyre fuldstændig til Kulsyre og Vand (en Gærsvamp og flere Bakterier. Eddikeaal), hvilket kan volde store Tab for Eddikefabrikanterne. Derfor vigtigt at have de rette Bakterier; bedst vilde Renkulturer være, men disse er ikke rigtig komne i Anvendelse endnu. Af Ed dikesyrebakterier findes flere Arter. Først iagttagne af Persoon (1822), der ikke forstod deres Be- tydning, dernæst af Kützing (1837), der tillagde dem Evnen til at danne Eddikesyren. Dette bevist af Pasteur (1864), men de vigtigste Arter først rigtig beskrevne og karakteriserede af E. Chr. Hansen (1878, 1894, 1900), der gjorde mange for hele Bakteriologien meget betyd- ningsfulde Opdagelser angaaende deres Livsforhold (ved Indvirkning af høje Temperaturer antager de helt andre Skikkelser end sædvanlig: lange opsvulmede Traade). Normalt er det smaa Stave, der kan hænge sammen i Kæder og klæbe sammen som Hinder. De trives vel paa alle vinaandige Væsker med ind- til 10 Procent Alkohol, særlig naar de har dannet c. 2 Procent Eddikesyre (Modsætning til andre Bakterier)- Kræver rigelig Adgang af Ilt. Vokser bedst ved 25°— 35°, en enkelt Art godt allerede ved 4°—5°, men 4°—8" er ellers Minimum. Ved Temperaturer over 35° dannes de mærkelige (sygelige) Former (Involutionsformer). Ved 50° dræbes Bakterierne. — En enkelt Art erbevægelig.